Selvom der er kommet flere boliger til salg de seneste 12 måneder, er boligudbuddet stadig historisk lavt. Udbuddet af sommerhuse er i samme periode faldet, viser nye tal.

Antallet af boliger til salg er steget med 10 procent gennem det seneste år. Især villaer og lejligheder er der kommet flere til salg af, men er jagten gået ind på et sommerhus, fortæller statistikken, at der knap 600 færre sommerhus på markedet i forhold til rekordåret 2021. Det viser tal fra Finans Danmark, som ejendomsmæglerkæden Estate har analyseret.

Hos Estate ser man udviklingen som naturlig og uundgåelig.

- Efter et år som 2021, hvor der blev solgt over 100.000 boliger for første gang, må man forvente, at de følgende år bliver lidt mere adstadige. Det kan ikke være anderledes, når så mange har skiftet bolig på så kort tid. Vi danskere bor i gennemsnit lidt over 10 år i vores boliger, så det er kun naturligt, at boligudbuddet begynder at stige, siger Estates presseansvarlige Thomas Hovgaard.

Ejendomsmarkedet i inflationstiden. Konferencen afholdes den 17. november 2022.

At boligudbuddet er steget lidt over 10 procent på 12 måneder, anser han ikke som en voldsom stigning.

- Boligudbuddet er alt andet lige stadig lavt, hvis vi sammenligner med de sidste 6-7 år, hvor det har ligget en del højere. Går man derfor i overvejelser om at udbyde sin bolig til salg, behøver man ikke ar frygte, at man sætter til salg i et marked, som er gået i stå, for det er det langt fra, siger Thomas Hovgaard.

Ifølge et flertal af Estates mæglerforretninger er der stadig travlt.

- Vi løber ikke helt lige så hurtigt som sidste sommer, vi kan godt mærke, at folk tager på ferie igen, men der er stadig pænt gang i bolighandlerne på trods af stigende renter og inflation. Det er på ingen måde blevet tid til at mane dystre billeder. Økonomien for de segmenter, der handler bolig, er fortsat solid, siger Thomas Hovgaard.


Relaterede konferencer

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Boligudvikling i Jylland

Fremtidens betonbyggeri

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Logistik og industri - fart på nye muligheder