Arbejdernes Landsbank forventer, at huspriserne på landsplan falder med 3 procent, mens lejlighedspriserne vil falde med 5 procent. Mest vil de falde i de store byer, hvor der er bygget for mange store lejligheder.

I april faldt priserne for huse og lejligheder med -0,7 procent, -1,2 procent. Ifølge prognoser fra Arbejdernes Landsbank vil huspriserne på landsplan falder med 3 procent, mens lejlighedspriserne vil falde med 5 procent. Det er ganske moderate fald i lyset af den dybe krise og intet sammenlignet med finanskrisen, lyder det i en rapport fra banken, hvor man til trods for de aktuelle sløje nøgletal er fortrøstningsfulde for boligmarkedet, som står godt rustet til den aktuelle modvind.

Anders Christian Overvad, der er makroøkonom i Arbejdernes Landsbank, fortæller til Børsen, at der bliver lagt størst dæmper på boligmarkedet i de store byer.

- Meget af det, der bliver bygget i dag, det er ikke helt det, der bliver efterspurgt. Man står med nogle meget store lejligheder, når man i virkeligheden mangler de små. Meget af det der kommer på markedet, det er måske ikke det, der står i den højeste kurs, siger han til avisen.

Boligmarkedets udvikling 2021-2030. Konferencen afholdes d. 17. september 2020.

Selvom Arbejdernes Landsbank alene forventer moderat tilbagegang for boligmarkedet, så er det ifølge banken naivt helt at udelukke risikoen for en større tilbagegang.

"Ændrer krisen karakter og bliver langvarig, taler vi også om en væsentlig mere negativ historie for boligmarkedet, end hvad vores hovedscenarie tilsiger", skriver banken i en rapport.

I april 2020 blev der solgt 9 procent færre huse og knap 16 procent færre lejligheder end i marts. I alt blev der solgt 3.600 huse og 1.085 lejligheder. Faldet i april kommer ovenikøbet på ryggen af forudgående fald i marts. Samlet er der i de 2 seneste måneder skåret henholdsvis godt 12 procent og 24 procent af handelsaktiviteten for huse og lejligheder, lyder det fra banken.


Relaterede konferencer

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Ny udbudslov KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Boligudvikling i Jylland