EDC Erhverv Poul Erik Bech har stået for udlejning af lokalerne, der er indrettet af Link Arkitektur, og som nu skal danne rammen om showroom for Vola, der rykker ind sammen med Louis Poulsen.

Den 25. april 2019 åbner Vola showroom på Kystvejen i Aarhus sammen med Louis Poulsen. De 2 designfirmaer er gået sammen om at skabe et mødested for arkitekter og designelskere i den gamle badeanstalt. Det har længe været et ønske for begge firmaer at være tæt på de aarhusianske arkitekter og indretningsfolk.

Den gamle badeanstalt skal således danne rammen for produktpræsentationer, foredrag og events og på den måde være et inspirerende mødested for designelskere. Kystvejen er allerede nu hjemsted for flere designfirmaer, som er i dialog om flere fælles designevents i købet af efteråret.

Vola som virksomhed lå i tidernes morgen i Klostergade i Aarhus og flyttede senere til Højbjerg - for i 1999 at flytte til Horsens, hvor al produktion nu foregår, og hvor Vola Academy også ligger.

- Jeg begyndte selv hos Vola, da det lå i Højbjerg. Med showroomet på Kystvejen kommer Vola på en måde tilbage til sit udgangspunkt i Aarhus, fortæller Birthe Tofting, der er international salg og marketingdirektør hos Vola.

NB! Silkeborg: De store projekter. Konferencen afholdes d. 13. juni 2019.

Alle showrooms er designet af Link Arkitektur ud fra samme designkoncept, men er selvfølgelig tilpasset den bygning, showroomet er placeret i.

Det er EDC Erhverv Poul Erik Bech, der har udlejet til Vola.

- Vi er glade for at have bistået med at udleje til Vola, og det er dejligt, at Louis Poulsen også skal bo under samme tag, fortæller Mette Lund Pedersen, erhvervsrådgiver, retail i EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus.

Hun fortæller, at det er en tendens, man ser på markedet netop nu.

- Mange butikker, showrooms, mv. kan med fordel blande koncepter for at skabe øgede kundeflows. Kundeoplevelsen er en stærk konkurrent til nethandlen. Der kommer for eksempel kaffebarer eller små cafeer for eksempel i køkkenforretninger, tøjbutikker og hos butikker med møbler og interiør. Eller som her: Vola, i kombination med Louis Poulsen, fortæller Mette Lund Pedersen.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i Jylland

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Stormflodssikring af by- og landområder

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Logistik og industri - fart på nye muligheder