Der er tale om den hidtil største enkeltstående ejendomshandel i Aarhus, når Formuepleje betaler knap 1 milliard kr. for en stor del af ejendomskomplekset Nicolinehus på Aarhus Ø.

Formuepleje har købt Nicolinehus. Den historiske handel omfatter den ene af de 2 terrasseformede bygningskroppe, "Nicolinehus Nord", samt stueetagen i "Nicolinehus Syd". Dermed overtager Formuepleje knap 30.000 kvm fordelt på 60 lejeboliger, kontor, restauranter, markedshal, dagligvarebutik og detailbutikker samt fitnesscenter og parkeringskælder. Nicolinehus står klar til indflytning i slutningen af 2022, hvor overdragelsen også finder sted.

Det var de aarhusianske ejendomsudviklere Bricks, som tilbage i 2014 vandt opgaven at udvikle og opføre Nicolinehus på Aarhus Ø’s centrale plads. Og nu kan Bricks som bygherre glæde sig over, at ejendomskompleksets kommende ejere er fundet – mere end 1 år før byggeriet står færdigt.

Jylland: Moms og skat ved ejendomsprojekter - nye regler og afgørelser. Kurset afholdes den 7. oktober 2021.

Formueplejes køb af en stor del af Nicolinehus åbner nu for, at private investorer kan blive medejere af bygningskomplekset, som med sin centrale beliggenhed er omdrejningspunktet i den ambitiøse udbygning af Aarhus Ø. Formuepleje har netop åbnet tegningsperioden i en ny ejendomsfond, som skal finansiere en del af den store ejendomshandel. I første omgang åbner Formuepleje for investeringer i "Nicolinehus Nord".

Ejendomsdirektør i Formuepleje, Kristian Voldsgaard, fremhæver ejendommens helt særlige placering, de mange forskellige funktioner og lejere samt kvaliteten af byggeriet, som dét, der gør Nicolinehus til en særlig attraktiv investeringscase.

Almene boliger: store projekter AARHUS. Konferencen afholdes den 28. oktober 2021.

– Det er det hidtil største projekt i Formuepleje Ejendomme-regi, og det er et projekt, vi har enorme forventninger til. Vi er meget stolte over at kunne sikre vores investorer – nuværende som kommende – medejerskab af dette særdeleles spændende byggeri. Vores investorer kan nu se frem til at blive medejere af en ejendom, som bliver det naturlige centrum på Aarhus Ø, siger han og tilføjer, at det er en stærk mulighed for potentielle private investorer for at komme ind på et marked, der normalt er forbeholdt professionelle investorer

At det blev Formuepleje, som løb med købsaftalen, glæder partner i Bricks, Martin Busk.

Jylland: Planlov og lokalplaner - nye ændringer og muligheder. Kurset afholdes den 17. november 2021.

– Vi deler en vision om, at Nicolinehus skal være et naturligt centrum på Aarhus Ø med liv på gadeplan, i butikker, på udskænkningsstederne og de mange små grønne oaser. Et sted med stor mangfoldighed, og hvor det er rart at bo og arbejde. Det er ikke nogen hemmelighed, at Nicolinehus er en hjertesag for os. Derfor er byggeriet også præget af kvalitet fra yderst til inderst, og samtidig er Nicolinehus en multifunktionel ejendom med en unik sammensætning af funktioner og muligheder, siger Martin Busk.

Partner i Colliers, Søren Lindbjerg, har bistået Bricks i forbindelse med den historiske handel.

– Der er ikke kun tale om en ekstraordinær handel på grund af omfanget af transaktionen. Den store interesse, vi har oplevet omkring Nicolinehus, afspejler også, at udbygningen af havnearealerne i Aarhus, nu er kommet til et punkt, hvor alle ser frem til, at den nye bydels centrale byggeri, slår dørene op. For alle kommer færdiggørelsen af Nicolinehus til at markere en milepæl på Aarhus Ø, siger Søren Lindbjerg.

JYLLAND: TRÆ-byggeri - udfordringer, løsninger og økonomi. Konferencen afholdes den 2. december 2021.

Med salget til Formuepleje mangler Bricks nu blot at sælge 18 af de 181 ejerlejligheder, før hele Nicolinehus-projektet er afleveret og solgt til kommende ejere.

– Det er naturligvis overvældende, at vi i dag, godt et år før, vi er helt færdige med byggeriet, kan stå med en ejendom på i alt 40.000 kvm og 25.000 kvm kælder, hvor der næsten ikke er mere til salg, siger Martin Busk.

Fakta om Nicolinehus:
Nicolinehus ligger på Aarhus Ø, en ny iøjnefaldende bydel ved havnefronten. Over de seneste år har bydelen udviklet sig markant og kan i dag tilbyde alt fra boliger til erhverv, kultur og fritid. Med sin unikke placering – med lystbådehavnen på den ene side og Havnebadet på den anden side – kommer Nicolinehus til at blive omdrejningspunkt for hele Aarhus Ø.

Tværs gennem byggeriets to terrasseformede bygningskroppe går Nicoline Strædet som en grøn passage, der åbner huset mod resten af Aarhus. Her møder man den centrale markedshal med stader, specialbutikker, caféer og et atrium i 4 etager, en helt ny Føtex og flere mindre butikker i stueplan, som bliver et naturligt møde- og indkøbssted for alle på Aarhus Ø og Aarhus C. I Nicolinehus’ 2 etagers kælder bliver der desuden plads til fitnesscenter og 450 parkeringspladser.


Relaterede konferencer

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Servitutter og lokalplaner KURSUS