Der er store klima- og miljøpotentialer i den eksisterende bygningsmasse. Hos ejendomsforvalteren DEAS går man nu ambitiøst til værks.

Med 30 bygninger i år og 100 bygninger i 2022 sætter DEAS DGNB-certificeringsordningen for bygninger i drift op i gear. Ordningen har indtil videre været en klar lillebror sammenlignet med DGNB-certificeringer af nybygninger.

Især EU's kommende taksonomi med nye dokumentationskrav for bæredygtige investeringer har nu skærpet interessen for at kunne dokumentere bæredygtighed også i eksisterende bygninger. Med certificeringen vil de store institutionelle ejendomsejere, især pensionsselskaberne, kunne dokumentere, at de opfylder taksonomi-kravene i deres finansielle rapportering i fremtiden.

Jylland: BR18: Ændringer af bygningsreglement 2018. Kurset afholdes den 22. marts 2022.

- Vi oplever en massiv efterspørgsel blandt vores kunder på at få ejendomsporteføljer certificeret i forhold til bæredygtighed. Og på det seneste har der været særlig efterspørgsel på DGNB-certificeringen for ejendomme i drift, siger bygherrerådgiver Dorte Frilund Grøn fra DEAS.

AP Pensions datterselskab, AP Ejendomme, er sammen med DEAS ved at DGNB-certificere sine ejendomme i drift og ser certificeringen som en fremtidssikring af sine ejendomsinvesteringer.

BR18: Ændringer af bygningsreglement 2018. Kurset afholdes den 9. marts 2022.

- Vi arbejder hele tiden for, at vores ejendomme er mest muligt bæredygtige. DGNB-certificeringen er med til at dokumentere en række bæredygtighedskrav, og det er også kriterier, som virksomheder og borgere kigger på, når de kigger efter lejemål, siger Peter Olsson, administrerende direktør i AP Ejendomme.

I DGNB-ordningen for bygninger i drift skal bygningsdriften løbende optimeres med afsæt i data, og man forpligter sig til konkrete handlingsplaner, som skal være gennemført, og som skal dokumenteres, inden ejendommen re-certificeres efter 3 år.

RADON - sikring, kontrol, lovkrav og udbedring. Kurset afholdes den 3. februar 2022.

- Når en eksisterende bygning DGNB-certificeres, baseres evalueringerne på reelle, målte driftsdata. Det er de faktiske forhold, der danner grundlag for certificeringen, siger teknisk chef Thomas Fænø Mondrup fra Green Building Council Denmark.

Der er stort fokus på brugerne og beboerne. Der skal blandt andet laves brugertilfredshedsundersøgelser med fokus på trivslen i ejendommene.


Relaterede konferencer

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Boligudvikling i Jylland

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Boligudvikling i København frem til 2030

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning