Sjællands dyreste sommerhus har parkeringskælder med plads til 8-10 biler, samt en vinkælder. Desuden er der installeret elevator i sommerhuset.

Danmarks dyreste sommerhus ligger i Skagen og har et prisskilt på 24 millioner kr., men det dyreste sommerhus på Sjælland er udbudt til næsten samme pris. Det viser et opslag på Boliga.dk.

Fælles for de dyreste sommerhuse på Sjælland er, at de alle ligger nord for København. Se dem her.

3. Jacobslystvej 24, Nakkehoved, 3250 Gilleleje

Pris: 15,8 millioner kr.

Sommerhuset, der er til salg hos Winther Ejendomme, er opført i 1937 og moderniseret i 2000. Det er 350 kvm stort, har 8 værelser og ligger på en næsten 3.000 kvm stor grund.

"En uovertruffen beliggenhed midt mellem Gilleleje og Hornbæk, for enden af den eftertragtede Jacoblystvej og direkte til Øresund", skriver mægleren om sommerhuset, der senest blev handlet i 2004 for 12 millioner kr.

2. Sortebakken 5A+B, 3220 Tisvildeleje

Pris: 23,5 millioner kr.

Det 165 kvm store sommerhus i Tisvildeleje er til salg hos Adam Schnack og ligger på en knap 2.500 kvm stor grund. Sommerhuset med 7 værelser blev sat til salg for 1 måned siden. Det består af et hovedhus på 140 kvm og et musikhus på 25 kvm.

NB! Fra campingplads til ferieparker - nye regler, investeringer og muligheder. Konferencen afholdes d. 1. september 2020.

"Hovedhuset er opført 1911 og består som en historisk perle for området, hvor husets arkitektoniske formsprog og dets fine detaljer i interiør og rum vidner om en delikat forståelse for balancen mellem nærhed, samvær og luksus. Fra alle steder i huset er der skønne kig til grunden, skoven eller vandet, og alle rum har hver deres særpræg. Musikhuset er opført i 1920 og fungerer i dag som gæstehus, der supplerer anneksbygningen, således at der i alt er 7 soveværelser på ejendommen", skriver Adam Schnack om ejendommen.

1. Rungsted Strandvej 137, 2960 Rungsted Kyst

Pris: 23,9 millioner kr.

Det 286 kvm store sommerhus, der er det dyreste på Sjælland lige nu, ramte markedet for 2 måneder siden. Sommerhuset med 6 værelser ligger på en 771 kvm stor grund på Rungsted Kyst og er til salg hos Ivan Eltoft Nielsen.

"Ejendommen har sommerhusstatus, hvilket gør den særlig attraktiv for udenlandsdanskere", skriver mægleren om sommerhuset.

"Mere end 80.000 mursten, endeløse mængder af kobber, tons af Bornholmsk granit og italiensk travertin, kilometervis af kabler, kæmpe vinduespartier af lydisoleret lavenergiglas og luksuriøse træsorter forenes i denne unikke villa", lyder det videre.

Mægleren oplyser videre, at hele ejendommen hviler på en spændbetonbjælke, der lægger tag til en underjordisk parkeringskælder på 199 kvm uden søjler med plads til 8-10 biler, vinkælder og værkstedsafdeling. Herfra er der med elevator bekvemt adgang til boligens 2 etager.

Huset blev senest handlet i 2007 for 17 millioner kr.


Relaterede konferencer

Ungdomsboliger på et modent marked

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Boligudvikling i Jylland

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning