Danskernes boliginteresse fortsætter med høj fart ind i sommerferien. Fremvisningsindekset fra Home og Danske Bank, der opgør antallet af boligfremvisninger i Home-kæden, viser, at interessen er markant højere end for 1 år siden.

Fremvisningsindekset fra Home og Danske Bank viser, at interessen for boligkøb markant højere end for 1 år siden. For husene er der tale om knap 25 procent flere fremvisninger end for 1 år siden, for lejlighederne knap 50 procent og for sommerhusene nærmer det sig dobbelt så mange fremvisninger som sidste år.

De mange købere i boligerne kan også ses ved, at salget i juni endte med en fremgang på mere end 50 procent i Home-kæden.

- Juni 2020 er blandt de bedste måneder for boligsalg, som vi nogensinde har haft i Home-kæden, siger Michael Dalsager, der er senior kommunikationskonsulent i Home.

Det høje antal fremvisninger har allerede givet en god salgsstart i juli, og aktiviteten kan fortsætte i et højere gear end normalt i den store sommerferiemåned.

Boligmarkedets udvikling 2021-2030. Konferencen afholdes d. 17. september 2020.

- Boligmarkedet går normalt et gear ned i juli, hvad angår danskere, der sætter boligen til salg, og hvor mange der køber bolig. Sommeren i år kan blive anderledes, fordi mange flere danskere er hjemme. Det kan betyde, at færre sætter boligplanerne helt på feriepause, men går videre med dem, siger Michael Dalsager.

Ejerlejlighederne har fået et stærkt comeback på det seneste, og den kommende måned kan vise sig at blive ekstra travl i studiebyerne, nu hvor rekordmange studerende har ansøgt om optagelse på de videregående uddannelser.

- Det kan give et ekstra pres på de mindre forældrekøbslejligheder eller de større deleegnede ejerlejligheder, siger Michael Dalsager, der også forudser, at lejeboligerne vil opleve et ekstra run på af studerende.

Salget af sommerhuse steg for Home-mæglerne med 192 procent i juni 2020 sammenlignet med juni 2019. Villa- og rækkehussalget gik henholdsvis 34 procent og 31 procent frem, mens der blev solgt 38 procent flere ejerlejligheder.


Relaterede konferencer

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Fremtidens betonbyggeri

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Ungdomsboliger på et modent marked

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS