Landets boligejere har kunne glæde sig over pæne værdistigninger på deres bolig i 2021. Nye tal viser nemlig, at danske boliger i gennemsnit er blevet 230.000 kr. mere værd det seneste år.

Faldende salgstider og stigende kvm-priser har skabt optimisme og gunstige forhold for landets boligsælgere det seneste år. Men også danskere, der blot har ejet en bolig, har indirekte mærket de positive effekter af et boligmarked i høj kurs.

Ser vi på den gennemsnitlige udvikling i kvm-priser på villaer, ejerlejligheder og fritidshuse, har danske boligejere i gennemsnit tjent 230.957 kr. på ejerskabet af deres bolig i det forgangne år. Det viser beregninger, som ejendomsmæglerkæden Nybolig har foretaget på baggrund af friske tal fra Boligsiden.dk.

Nordkysten: Byudvikling og ejendomsmarked mellem Hellerup og Helsingør. Konferencen afholdes den 29. marts 2022.

- Det har været et historisk godt år at være boligejer i, og mange danskere har opsparet god friværdi i året, der er gået. De markante prisstigninger er resultatet af et boligmarked, der i årets løb har været præget af stor efterspørgsel på købersiden, mens boligudbuddet har været historisk lavt. Derfor ser vi, at alle boligtyper er kommet i højere kurs henover året, fortæller pressechef i Nybolig, Alexander Falck Winther.

I perioden januar til december 2021 kan ejere af en gennemsnitlig villa på 150 kvm notere sig en værdiforøgelse på 226.650 kr. Ejere af en typisk ejerlejlighed på 80 kvm har kunne notere en stigning på 223.760 kr. Og endeligt har ejere af et gennemsnitligt sommerhus på 90 kvm kunne notere den største værdistigning på hele 242.460 kr. i 2021. På tværs af de 3 boligtyper giver det en gennemsnitlig værdiforøgelse på 230.957 kr.

- Især i 1. halvår af 2021 tog prisudviklingen fart. Det gjaldt ikke mindst sommerhusmarkedet, hvor kvm-priserne steg markant i foråret. Rejserestriktioner begrænsede igen i 2021 danskernes mulighed for at rejse frit, og det boostede endnu engang handelsaktiviteten på sommerhusmarkedet, siger Alexander Falck Winther.

Udvikling og investering i rækkehuse. Konferencen afholdes den 5. april 2022.

Det er især sommerhusområderne langs Nordsjællands kyster, Sjællands Odde og den jyske vestkyst, der i det forgangne år har været i købernes søgelys.

Tallene dækker naturligvis over regionale forskelle, hvor de, der indkasserede den mindste værdistigning i 2021 er boligejere i Region Nordjylland, mens boligejere i Region Hovedstaden har oplevet den største værdistigning.


Relaterede konferencer

Ungdomsboliger på et modent marked

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS