Et tårnværelse på 42 kvm og en lejlighed på 65 kvm i fransk slot er sat til salg hos dansk ejendomsmægler.

Det er ikke hver dag, at et slot rammer det danske boligmarked, og da slet ikke et fransk chateau fra 1700-tallet. Men det er ikke desto mindre det, som du nu kan købe – eller i hvert fald en bid af det.

Det skriver boligmediet Boliga.dk.

Château d'Arc-en-Barrois, som det tidligere kongeslot hedder, ligger i en lille landsby et par timers kørsel fra Paris og fungerer i dag som lidt af en danskerkoloni - som du altså nu kan blive en del af.

Det fortæller indehaver af mæglerbutikken NordfynBo, Marie Louise Pedersen, der har nogle af slottets værelserne til salg:

- Det er en flok danskere, der ejer slottet i aktieselskab. De købte det for en 10-12 år siden og delte det ud i aktier i forskellige størrelser, der svarer til, hvad der er af rum på slottet, siger hun til Boliga.dk.

Udvikling af fredede og bevaringsværdige bygninger. Konferencen afholdes den 6. september 2023.

De bidder af slottet, som lige nu er til salg, er et tårnværelse på 42 kvm, der koster 580.000 kr. og en lejlighed på 2. sal på 65 kvm, der udbudt for lige under 1,4 millioner kr.

Lige meget, om du køber tårnværelset eller lejligheden på anden sal, så har du i begge tilfælde mulighed for at lave dem om, så de passer til dine behov.

Det fortæller Marie Louise Pedersen, der tidligere har solgt flere af slottets værelser:

- Rummene, man køber og har en aktie i, har man rådighedsret over og kan sådan set bringe hen, hvor man ønsker indvendigt. Der er allerede mange varianter af værelser dernede, så man kan i den grad sætte sit eget præg; ønsker man et andet badeværelser eller for eksempel et tekøkken, så gør man bare det, siger hun til Boliga.dk.

På slottet er der også over 2.000 kvm fællesarealer, der blandet andet tæller en festsal, et storkøkken, 2 riddersale, en vinkælder og flere stuer.

Se det franske kongeslot her.


Relaterede konferencer

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Stormflodssikring af by- og landområder

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Logistik og industri - fart på nye muligheder