Det er 13 kommuner, Region Hovedstaden og Vejdirektoratet, der har arbejdet sammen om at skabe Danmarks første regionale net af i alt 8 Supercykelstier. Målet er et samlet net på 28 Supercykelstier. Nu åbner Frederikssundruten, som har kostet 23 millioner kr.

Pendlere i hovedstadsområdet får snart glæde af 5 nye supercykelstier. Den 2. maj 2017 åbner Danmarks første regionale net af supercykelstier, men allerede onsdag den 26. april prøvekører borgmestrene og borgerne i Frederikssund og Egedal den nye Frederikssundrute C97, der er 37 kilometer lang og løber langs S-banen helt ind til Husum og videre til Kongens Nytorv.

- Supercykelstierne skal gøre det lettere at komme fra A til B på cykel, blandt andet til gavn for medarbejdere på de mange arbejdspladser, der ligger langs S-banen i hovedstadsområdet. Derfor er Frederikssundruten C97 særlig god, fordi den løber så tæt på S-banen, at man ikke behøver at cykle hele vejen eller hver dag, men kan supplere med S-toget, hvis det regner eller blæser for meget. Bare nogle få cykelture til og fra arbejde om ugen giver et sundere liv og mere trivsel og velvære end at hænge i en bilkø, lyder det fra borgmestrene John Schmidt Andersen og Karsten Søndergaard.

NB! Infrastrukturplaner i København til 130 milliarder. Konferencen afholdes d. 26. april 2017.

En supercykelsti er en cykelsti, hvor kvaliteten har fået et løft, så det er nemt og komfortabelt at vælge cyklen som transportmiddel - også på lange strækninger.  Supercykelstierne er indrettet med så få forhindringer som muligt, og der er lagt stor vægt på tryghed, sikkerhed og høj komfort. Det betyder blandt andet tydelig skiltning, bedre asfalt, pumpestationer og opprioriteret snerydning.

Det er 13 kommuner, Region Hovedstaden og Vejdirektoratet, der har arbejdet sammen om at skabe Danmarks første regionale net af i alt 8 Supercykelstier. Målet er et samlet net på 28 Supercykelstier.

Frederikssundruten er en af de i alt 12 Supercykelstier, der vil blive anlagt mellem 2016 og 2018. Ruten forbinder Frederikssund, Egedal, Ballerup, Herlev og Københavns Kommune. 1. etape mellem Frederikssund og Ølstykke blev åbnet i 2014.


Relaterede konferencer

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Stormflodssikring af by- og landområder

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Ny udbudslov KURSUS