For 29 år siden åbnede den første Danbolig-butik i Nordsjælland, og ejerne har siden da solgt 3.500 boliger. Nu har de også solgt butikken.

Ifølge SN.dk har Søren Nielsen og hans kone Marianne Søderberg solgt Danbolig Hillerød. Søren Nielsen åbnede ifølge SN.dk butikken den 17. april 1990. Dengang hed den SDS Bolig og var en del af Sparekassen SDS, der senere efter bankfusioner kom til at hedde Unibank og i dag er Nordea.

Det er Danbolig Allerøds indehaver, Jan Persson, der overtager forretningen efter Søren Nielsen og Marianne Søderberg.

NB! Ny ejendomsvurderingslov og ejendomsbeskatning fra januar 2020 - EKSTRA. Kurset afholdes d. 14. januar 2020.

- Jeg er en af dem, der har prikket Søren på skulderen for mange år siden. Jeg tror på, at der er noget synergi i at have 2 butikker, der ligger fysisk tæt på hinanden. Jeg har gerne villet have 2 butikker, men jeg har været meget kræsen med, hvad der var interessant. Jeg ville gerne til en by, hvor der er flere handler end i Allerød, og i Hillerød er der cirka dobbelt så mange, siger Jan Persson til SN.dk.

- Jeg ville også gerne til en by, hvor der er flere lejligheder, for i Allerød er der stort set ingen. Jeg tror på, at jeg kan få noget synergi både på personalesiden men også på kundesiden. Vi har rigtig mange købere, der kommer fra København, og når de kigger, så kigger de i Allerød/Farum, Allerød/Birkerød og Allerød/Hillerød, og flere og flere kigger her opad, siger Jan Persson videre.

Ejendomsmæglerforretningen lå i begyndelsen sammen med banken i Slotsgade, men ligger i dag på Frederiksværksgade 7, skriver SN.dk.


Relaterede konferencer

Fremtidens betonbyggeri

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Stormflodssikring af by- og landområder

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Boligudvikling i København frem til 2030

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Ungdomsboliger på et modent marked