Det dyreste sommerhus, der for øjeblikket er til salg i Danmark, ser ud til at skulle en tur under hammeren.

Det 286 kvm store hus, der ligger på Strandvejen i liebhaverområdet Rungsted lige nord for København, er nemlig netop blevet begæret på tvangsauktion.

Det oplyser tvangsauktionssiden Itvang.dk – og dermed er fremtiden for det store strandvejspalæ åben for højest bydende.

Ejendommen rummer 6 værelser, 3 toiletter og et køkken. Dertil kommer havudsigt og godt 200 kvm kælder - blandt andet med plads til 8-10 biler.

Ifølge ejendommens udbudshistorik på Boliga.dk - har huset været on/off på markedet siden 2016, hvor ejendommen i første omgang blev udbudt til salg for 29,5 millioner kr. Siden da er prisen justeret ned – så da ejendommen nu står udbudt til salg for lige knap 22 millioner kr.

Det er dog ikke nødvendigvis den pris, en køber skal have op af lommen, hvis ejendommen ender med at blive solgt på auktion.

Som udgangspunkt er der nemlig intet minimum for, hvad der skal bydes, når der afholdes tvangsauktioner over ejendomme i Danmark.

Hillerød: De store projekter. Konferencen afholdes d. 27. oktober 2020.

Udover selve buddet skal der dog betales afgifter og det såkaldte størstebeløb – der blandt andet bruges til at betale advokat, kommune og brandforsikring. For ejendommen her lyder størstebeløbet på 393.424 kr.

Enorme sommerhushandler
2020 har på mange måder været et ekstremt år – og leder man efter et område, der kan bekræfte netop det, kan det være en god ide at se mod det danske sommerhusmarked. Her bød første halvår nemlig på 57 procent flere solgte fritidshuse end i samme periode sidste år.

Og det er da heller ikke kun de mere tilgængelige sommerhuse, der har skiftet ejere: Ifølge Boliga.dk er der indtil videre i år solgt 18 sommerhuse rundt om i det danske land, der kostede 10 millioner kr. eller mere – mens der hele sidste år var 16 sommerhuse, der skiftede hænder efter handler i den helt dyre prisklasse.

Det dyreste sommerhus, der er solgt i år, er et 309 kvm stort et af slagsen beliggende i Tisvildeleje, der i juli skiftede ejere efter en handel til 28,24 millioner kr.

Tvangsauktionen over sommerhuset på Rungsted Strandvej er sat til at skulle afholdes den 29. september 2020 ved Fogedretten i Helsingør. Det skal dog bemærkes, at når en ejendom begæres på tvangsauktion, er det ikke ensbetydende med, at den også ender med at blive solgt på auktion – hvor auktionen kan aflyses med kort varsel.

Se Danmarks dyreste sommerhus her.

 


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Ungdomsboliger på et modent marked

Den nye Planlov KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Boligudvikling i Jylland