Trods coronakrisen er Danmarks dyreste hus nogensinde blevet solgt for 150 millioner kr. Der er tale om en 825 kvm stor villa.

En 825 kvm stor villa i liebhaverforstaden Vedbæk nord for København er nemlig blevet solgt for 150 millioner kr. Det skriver boligvisningssiden Boliga.dk på baggrund af handlens tinglysning, der lige er gået igennem.

Villaen, der er offentligt vurderet til 33,5 millioner kr. ligger på en 10.400 kvm stor grund.

Hushandlen er den dyreste, der nogensinde er indgået på dansk jord. Hidtil var den dyrest solgte villa i Danmark Bella Vista på Hambros Alle i Hellerup, der i 2008 blev solgt for 75 millioner kr.

Handlen er netop blevet tinglyst, og af denne fremgår det, at det er liebhavermæglerfirmaet Ivan Eltoft Nielsen, der står bag salget af villaen, der ikke var udbudt på det offentlige boligmarked.

Overfor Boliga.dk bekræfter Ivan Eltoft handlen, som han dog ikke har yderligere kommentarer til.

Landbrugsejendomme: nyt investeringsobjekt. Konferencen afholdes den 20. april 2021.

- Ja, jeg kan bekræfte, vi har solgt ejendommen. Ejendommen er solgt som et diskret salg via vores netværk.

Ifølge Boligas oplysninger fordeler huset sine mange kvm på 21 værelser samt 1 kælder. Adressen går helt ned til Øresund og har desuden sin egen tennisbane og et strandstykke.

Med en afstand på 75 millioner kr, ned til landets nu næstdyreste villasalg, har Vedbæk-handlen altså et rimelig behageligt forspring til tidligere tiders dyreste hushandler.

For mens 00’erne slog rekord med salget af Bella Vista-villaen til 75 millioner kr., afslører Boliga.dkssalgsprishistorik, at 10’ernes boligmarked toppede da – også – Ivan Eltoft Nielsen i 2018 solgte en villa nær Hellerup Havn til 70,5 millioner kr.

De 2 handler er således landets 2. og 3. dyreste hussalg nogensinde. Og mens der stadig er konkurrence om netop disse 2 placeringer fra det aktuelle offentlige boligmarked, så er der p.t. intet udbudt til salg – der når op over 100 millioner kr.

Se huset her.


Relaterede konferencer

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Den nye Planlov KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens