I juli 2020 blev en nordjysk villa sat til salg for 150.000 kr., men allerede efter 1 måned på markedet er den sat markant ned i pris.

I den nordjyske by Sindal er en villa på Nørregade blevet sat 70.000 kr. ned i pris efter 1 måned på markedet. Den nye udbudspris på 80.000 kr. gør villaen til Danmarks billigste hus til salg lige nu. Det skriver boligsitet Boliga.dk.

Huset beskrives i salgsmaterialet fra Home Sindal som en "villa i absurd ringe stand”, og den 55 kvm store bolig blev ifølge Tv2Nord netop sat ned i pris for at gøre det til landets billigste.

"Her byder vi dig ikke velkommen til dit drømmehus... Dog byder vi dig velkommen til en villa i absurd ringe stand som - efter en god omgang nedrivningsarbejde - kan blive dit", skriver mægleren fra Home Sindal om villaen.

Det billige hus ligger centralt i stationsbyen Sindal, som er placeret midt mellem Frederikshavn og Hjørring i Nordjylland. Her kan skal du normalt give godt og vel 6.700 kr. per kvm for et hus.

JYLLAND: SENIOR-bofællesskaber - 80.000 potentielle - ideer, udvikling og byggeri. Konferencen afholdes d. 8. september 2020.

Det viser data over de gennemsnitlige kvm-priser på udbudte villaer i området fra Boliga.dk.

Men for huset på Nørregade - som altså er landets billigste - skal du blot af med en brøkdel af det: Efter nedslaget ligger kvm-prisen nemlig på 1.454 kr. for det 3-værelses store hjem.

Selvom villaen i Sindal er landets billigste, er det dog ikke det eneste til salg lige nu, hvor du kan blive husejer for under 100.000 kr.

Udenfor Assens på Fyn ligger et bindingsværkshus fra 1800 med 4 værelser, der koster 99.000 kr. og kan således blive dit for en kvm-pris på lige over 1.000 kr.

Se Danmarks billigste hus her.

 


Relaterede konferencer

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Den nye Planlov KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS