Opkøbet af Arkitema Architects den 4. januar 2019 har resulteret i nye opgaver og en øget omsætning i 1. halvår af 2019 for Cowi. Indtjeningen rammes til gengæld negativt af et stort infrastrukturprojekt i Mellemøsten.

Cowi kan se tilbage på et 1. halvår af 2019, hvor omsætningen er steget med 183 millioner kr. til 3,3 milliarder kr. Det skyldes ikke mindst det strategiske opkøb af Arkitema Architects, der har åbnet nye muligheder og ført til nye fælles opgaver for cirka 125 millioner kr.

- Når vi kombinerer vores kompetencer, står vi stærkt i markedet. I Danmark er vi nu den største aktør inden for byggeri, og også i Norge og Sverige begynder vi at se effekten af vores samarbejde, siger administrerende direktør i Cowi, Lars-Peter Søbye.

Arkitema var i de første af årets måneder ramt af en generel lav efterspørgsel inden for boligbyggeri i Danmark og Sverige, men i de seneste måneder er der kommet gang i markedet, og Cowi og Arkitema har vundet flere nye projekter sammen, eksempelvis fase 2 af udvidelsen og renoveringen af Nykøbing Falster Hospital.

- Dén trend forventer vi vil fortsætte, siger Lars-Peter Søbye.

Hensættelse på ét stort projekt
På indtjeningssiden er Cowi ikke nået i mål, og det skyldes i høj grad ét stort infrastrukturprojekt i Mellemøsten: King Abdul Aziz Road (KAAR) i Saudi Arabien.

- Det har været et samarbejde præget af uforudsigelighed og udfordringer. Projektet er blevet ændret mange gange undervejs, og betalinger udsat eller reduceret i forhold til det aftalte. Vi har derfor valgt nu at foretage en hensættelse på projektet, som kommer til at påvirke vores samlede resultat for 2019, siger Lars-Peter Søbye.

NB! Femerntunnelen: Investeringer og ejendomsudvikling. Konferencen afholdes d. 21. november 2019.

KAAR-projektets udvikling understreger nødvendigheden af at fastholde COWIs geografiske markedsfokus.

- Vi deltager i projekter i over 100 lande, men vores strategi er at være særligt stærkt til stede i Skandinavien inden for vores kernesektorer. 80 procent af vores forretning er i dag forankret hér. Derudover satser vi på Storbritannien og Nordamerika, hvor vi er særligt stærke inden for infrastruktur. Og så afprøver vi mulighederne i Østasien. Vi vil stadig gå efter store projekter på globalt plan, som ligger inden for specialistområder, hvor vi er blandt de bedste i verden, primært broer, tunneller, marine anlæg, affaldshåndtering og vindkraft, siger Søbye.

- Men i de kommende år vil vi fokusere endnu mere på de stabile og forudsigelige markeder, tilføjer han.

Makroøkonomisk usikkerhed kræver fleksibilitet
Søbye vurderer, at den internationale makroøkonomiske udsigt er blevet forværret i de seneste måneder.

- Handelskonflikter, Brexit og den svage vækst i EU-landene påvirker markedet. Samtidig ligger kursen på tiårsrenten i USA og svinger nede omkring den korte 2-årsrente, og det har historisk set været et varsel om en kommende recession. Det er ikke givet, at den kommer, men det er sikkert, at vi som virksomhed hele tiden må være på forkant med udviklingen og klar til at tilpasse både organisation og kundetilbud til virkeligheden, siger Lars-Peter Søbye.

Trods udfordringer er Lars-Peter Søbye dog forsigtigt optimistisk pga. COWIs serviceudbud.

I den kommende tid forventer vi at se de politiske klimambitioner omsat til konkrete projekter, og især i Norge ser vi endog meget attraktive muligheder for vækst, især inden for infrastruktur, siger han.

 

Hoved- og nøgletal for COWI-koncernen 1. halvår 2019, inklusive omkostninger i forbindelse med igangværende voldgiftssagsproces for Oman Lufthavn.

 

Millioner kr.:

H1 2019
Inklusive Arkitema

H1 2018
Eksklusive Arkitema

Nettoomsætning

3.343

3.160

Resultat af primær drift før afskrivninger (EBITDA)

118

251

EBITDA margin

3,5 procent

8,0 procent

Resultat af primær drift (EBIT)

12

154

Overskudsgrad (EBIT-margin)

0,4 procent

4,9 procent

Periodens resultat før skat

18

152

Periodens resultat

12

99

Balancesum

3.972

3.503

Egenkapital

1.228

1.246

Egenkapitalandel

31 procent

36 procent

Pengestrøm fra driftsaktiviteter

19

7

Antal ansatte pr. 30. juni

7.227

6.675

Millioner kr.:

H1 2019, inklusive Arkitema

H1 2018
Eksklusive Arkitema

Nettoomsætning

3.343

3.160

Resultat af primær drift før afskrivninger (EBITDA)

133

260

EBITDA margin

4,0 procent

8,2 procent

Resultat af primær drift (EBIT)

27

162

Overskudsgrad (EBIT-margin)

0,8 procent

5,1 procent

Pengestrøm fra driftsaktiviteter

33

15

 


Relaterede konferencer

Ungdomsboliger på et modent marked

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Boligudvikling i Jylland

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Ny udbudslov KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Stormflodssikring af by- og landområder

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Boligudvikling i København frem til 2030