I forbindelse med offentliggørelse af periodemeddelelse for 3. kvartal 2019 oplyser Copenhagen Capital, at selskabet har fået nu økonomidirektør.

Copenhagen Capital har afgivet periodemeddelelse for 3. kvartal 2019. Selskabet fastholder forventningerne til 2019 om et resultat af primær drift mellem 8 og 11 millioner kr. før værdireguleringer af selskabets ejendomme, regulering af gæld til markedsværdi og skat. Der forventes en positiv værdiregulering af ejendomme.

For 2020 forventes der et resultat af primær drift mellem 11-14 millioner kr. før værdiregulering af selskabets ejendomme, regulering af gæld til markedsværdi og skat.

Copenhagen Capital oplyser desuden, at regnskabschef Nikolaj Kjeldgaard Jørgensen er udnævnt til økonomidirektør. Nikolaj Kjeldgaard Jørgensen, der er revisoruddannet i Deloitte, har været ansat siden 1. januar 2019 med ansvaret for regnskab, IT samt ejendomsadministration af egne og fremmede ejendomme.

- Vi er rigtige glade for samarbejdet med Nikolaj Kjeldgaard Jørgensen, der i den korte ansættelsesperiode har gennemført et kvalitetsløft af den løbende rapportering og optimeret processerne i regnskabs- og økonomifunktionen, hvorfor en udnævnelse har været naturligt for os, udtaler administrerende direktør Lars Falster, Copenhagen Capital.

NB! Due Diligence - risikovurdering ved køb og salg af ejendom. Kurset afholdes d. 3. marts 2020.

- Det er vigtigt for selskabet, at vi kontinuerligt kan tiltrække og fastholde talentfulde medarbejdere i relation til realisation af selskabets ambitioner, påpeger han.

Driften af selskabets ejendomme har i perioden forløbet som forventet. Igangværende opførsel af 18 ungdomsboliger på taget af Heimdalsgade 39 på Nørrebro og etablering af 2 nye tagboliger på Ewaldsgade 6 forventes afsluttet omkring årsskiftet 2019/2020.

Der er i perioden udstedt 4.219.046 styk 8 procent Copenhagen Capital A/S 2022/204 præferenceaktier og 500.000 styk Copenhagen Capital A/S stamaktier i forbindelse med henholdsvis købet af Niels Hemmingsens Gade 4, 1153 København K og udnyttelse af warrants, oplyser selskabet.

Efter regnskabsperiodens udløb er det i en rettet emission besluttet at udstede 14.400.001 styk 8 procent Copenhagen Capital A/S 2020/2024 præferenceaktier, som en del af realiseringen af selskabets ambitioner i forretningsplan "Vision 2020" med en målsætning om en balance på 1 milliarder kr. ved udgangen af 2020.

Copenhagen Capital har i år foretaget 5 akkvisitioner, og færdigudviklet vil akkvisitionerne bringe koncernbalancen over 800 millioner kr., skriver selskabet.

Der er i perioden foretaget 4 ejendomsakkvisitioner i København

• Niels Hemmingsens Gade 4, 1153 København K (overtagelse 1. august 2019)
• Læderstræde 11A og 11B, 1201 København K (overtagelse 30. september 2019 i delt ejerskab)
• Frederikssundsvej 11, 2400 København NV (overtagelse 4. september 2019)
• Stavangergade 6, 2100 København Ø (overtagelse 1. oktober 2019).

Som led i den løbende tilpasning af selskabets ejendomsportefølje er ejendommen Peder Hvitfeldts Stræde 15 i København K solgt med overdragelse den 1. november 2019. Ejendommen er solgt til en højere pris end den bogførte værdi, skriver Copenhagen Capital.


Relaterede konferencer

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Boligudvikling i København frem til 2030

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked