Coop Invest investerer i Danmarks hurtigst voksende ejendomsmægler med ambition om at blive landets største.

Coop går nu ind i ejendomsmæglerbranchen. Gennem Coop Invest køber man knap 10 procent af det 3 år gamle ejendomsmæglerfirma, Brikk.

Brikk er på kort tid blevet en af landets 10 største ejendomsmæglere med faste salærer på 12.500 kr., hvis man selv ønsker at fremvise eller 24.500 kr., hvis man ønsker, at ens lokale Brikk mægler fremviser boligen. Missionen er at udfordre en "konservativ branche".

- Brikk er en utroligt spændende virksomhed. De har vokset sig store, rigtig hurtigt, og vi tror, at de har potentialet til at blive Danmarks største ejendomsmægler, siger administrerende direktør Jan Madsen, Coop Invest.

Ejendomsmarkedet i inflationstiden: Aktuelle udfordringer for ejendomsmarkedet. Konferencen afholdes den 17. november 2022.

- Fra vi startede processen med Brikk, har det stået klart for os at der var et match i værdier og i måden, der bliver drevet forretning. Vi har desuden været imponeret over virksomhedens høje serviceniveau og Brikks team. Det gælder ikke blot på ledelsessiden, men også den høje kaliber af ejendomsmæglere i hele landet, som de har været i stand til at tiltrække, siger Jan Madsen.

Brikk blev grundlagt i 2019 af Sebastian Beres og Sebastian Kirchhoff.

- Vi er fantastisk stolte over at have fået en så respekteret partner som Coop ind. Coop repræsenterer på mange måder det som Brikk gør, nemlig høj kvalitet og service til en fair pris. Ligesom Coop og FDB i 1896 gjorde oprør mod monopoler og alt for høje priser på dagligvarer, er Brikks mål at gøre op med en branche der på mange, specielt på prisen og gennemsigtigheden har stået helt stille. Fra starten af har det stået klart for os at der var et match i værdier og tanker med Coop omkring hvordan vi kan gøre Brikk til Danmarks største ejendomsmægler, siger Sebastian Beres.

Byudvikling på havne - nye projekter og indfaldsvinkler. Konferencen afholdes den 24. maj 2023.

Brikk er ifølge den seneste opgørelse fra Boliga den hurtigst sælgende ejendomsmægler og en af de bedst anmeldte på Trustpilot.

Brikk havde i 2020/21 en bruttofortjeneste på knap 3 millioner kr., mens resultatet før skat landede på -3 millioner kr. mod et underskud før skat 1,3 millioner kr. året før. Virksomheden havder per 30. juni 2021 en negativ egenkapital på 4,2 millioner kr. Virksomheden havde i 2020/21 gennemsnitligt 11 ansatte.


Relaterede konferencer

Den nye Planlov KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS