De 3 nye partnere indgår på lige fod med den øvrige partnerkreds hos Colliers, der nu består af 14 danske partnere foruden Colliers’ europæiske organisation, som ejer størstedelen af Colliers i Danmark.

Colliers Danmark har udvidet partnerkredsen med 3 nye partnere per 16. maj 2022. De nye partnere er Ulrich Reckert, der er Senior director, Occupier Services, samt vicedirektør Troels Lau Larsen og økonomichef Flemming Michelsen.

– Alle, som for alvor tager ejerskab i at drive den udvikling, kan også få mulighed for et reelt ejerskab i Colliers, og derfor får vi for første gang 2 partnere, som ikke har en direkte mægler- eller rådgivende funktion, fortæller administrerende direktør fra Colliers, Carsten Gørtz Petersen.

I 2021 præsenterede Colliers sit bedste regnskab nogensinde med en samlet stigning i bruttofortjenesten på 75 procent fra 161 millioner kr. i 2020 til 279 millioner kr. i 2021. Resultatet før skat landede på 79 millioner kr. mod 17 millioner kr. året før. Colliers overordnede, økonomiske mål er at fordoble toplinjen i 2025 sammenlignet med 2020.

– Resultat viser, at vi har lagt den rigtige strategi, og at vi har de rigtige til at drive den. For partnerkredsen forstærker vi med de nye tilføjelser, at vi i alle dele af virksomheden først og fremmest skal tænke strategisk og langsigtet. Kun på den måde kan vi skabe det fundament, der skal til for at videreudvikle Colliers i Danmark både indenfor nuværende segmenter og regioner, men også i nye, fortæller Carsten Gørtz Petersen.

Ejendomsmarkedet i inflationstiden. Konferencen afholdes den 17. november 2022.

Troels Lau Larsen er 46 år og har været hos Colliers siden september 2019, hvor han blandt andet har haft ansvaret for implementeringen af en helt ny it-platform, den overordnede strategi, kommunikation og Marketing samt ESG. Han har tidligere arbejdet i ledende stillinger hos blandt andet Mærsk Drilling, DELL og seneste Nordea som Executive Partner og Head of Operational Excellence.

Flemming Michelsen, 54, har siden oktober 2018 haft det øverste ansvar for økonomi, finansiering og budgettering, herunder den strategiske udvikling i samspil med den kommercielle del af forretningen. Flemming Michelsen har blandt andet tidligere arbejdet som administrerende direktør og økonomichef hos PostNord Fullfilment.

Ulrich Reckert, 56, overtog ansvaret for Occupier Services den 1. maj 2022 efter tidligere partner og direktør, Lau Melchiorsen. Ulrich Reckert har otte års erfaring hos Colliers i Occupier Services og har opbygget bred kundekontakt og erfaring med lejerrådgivning til virksomheder, som søger økonomisk, juridisk, og indretningsmæssig optimering af kontorejendomme.


Relaterede konferencer

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Stormflodssikring af by- og landområder

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Fremtidens betonbyggeri

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter