Karen Blixens Plads har netop modtaget en Dezeen Award som det bedste landskabsprojekt i 2020.

Dezeen er et af verdens største designmedier med knap 3 millioner følgere på Instagram og 2,5 millioner læsere hver måned. Nu har magasinet tildelt Cobe en pris for Karen Blixens Plads, der er kåret som det bedste landskabsprojekt i 2020.

"Det er imponerende, hvordan man har formået at få pladsen til at føles som et åndedrag af frisk luft. En god blanding af landskabsdesign og arkitektur. Pladsen tilbyder en unik løsning på cykelopbevaringsproblemet i København", lyder det fra juryen.

Almene boliger: store projekter. Konferencen afholdes den 11. maj 2021.

Karen Blixens Plads er udråbt som vinder blandt mere end 4.300 projekter fra mere end 85 lande.

Universitetspladsen på Københavns Universitets Søndre Campus ved Islands Brygge blev indviet i 2019. Pladsen er en af Københavns største, og den er i særdeleshed kendt for sine 3 "cykelbakker", der tilbyder i alt 2.000 cykelparkeringspladser til universitets studerende.

Budgettet for Karen Blixens Plads var i alt på 80 millioner kr., og den er blandt andet finansieret via en donation fra A.P. Møller Fonden på 65 millioner kr. Pladsen blev anlagt af M. J. Eriksson og NCC for 55 millioner kr. med EKJ Rådgivende Ingeniører er totalrådgiver og CN3 Rådgivende Ingeniører som underrådgiver.


Relaterede konferencer

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Fremtidens betonbyggeri

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Ungdomsboliger på et modent marked

Den nye Planlov KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter