Dan Stubbergaard og resten af arkitektfirmaet Cobe skal designe et nyt 14.000 kvm designcenter for den multinationale organisation Geely Design, der udvikler og eksekverer nye idéer, løsninger og design for den kinesiske bilmastodont Geely.

I den 4 etager høje bygningskal Geely Design blandt andet udvikle og designe det purunge el-bilmærke Lynk & Co ved en unik placering lige ud til Gøteborgs havnefront.

Ideen bag det nye designcenter, der bliver en del af Geely's campus-byggeri "Uni3 by Geely" ved Gøteborgs havnefront, er at skabe en multifunktionel bygning, som styrker og spejler organisationens identitet, filosofi og design, der kredser omkring temaer som ”personlig”, ”new tech”, ”dark”, ”urbanitet” og ”respekt”.

Cobe skal tegne designcentret, der opføres i totalentreprise af BRA Bygg. Det skal stå klar i 2022.

Sikring af ejendomme - virus, terror, indbrud. Konferencen afholdes d. 10. september 2020.

- Vi er meget begejstrede for samarbejdet med Geely Group om det nye designcenter, der skal placeres direkte ved Gøteborgs pulserende og smukke havnefront. El-biler er uden tvivl fremtiden, og Geely Groups innovative strategi og nye idéer på området passer perfekt ind i Cobes tankesæt og bæredygtighedsstrategi. Lynk & Co’s kommende abonnementservice for el-biler er en potentiel gamechanger i overgangen fra fossile brændstoffer til en mere grøn, miljøvenlig og CO2–neutral transportsektor. Forhåbentlig kan det nye designcenter være med til at promovere denne vigtige overgang endnu hurtigere, og gøre det mere attraktivt at investere i el-biler, udtaler arkitekt og grundlægger af Cobe, Dan Stubbergaard.

Bygningens ydre materialer er inspireret af bilernes univers og omgivelser, hvor man ved at bruge glas og metal i facaden og beton på jorden får et naturligt slægtskab til de biler, der bliver designet i bygningen.

Med offentliggørelsen af Geelys nye designcenter er det tredje gang, at Cobe indenfor kort tid gør sig gældende med byggerier til verdenskendte brands og firmaer. Forrige år åbnede adidas HALFTIME - et kombineret konferencecenter, kantine og showroom i adidas' hovedkvarter i Tyskland, og sidste år blev planerne for cementgiganten FLSmidths nye hovedkvarter i København offentliggjort. Begge bygninger er ligesom Geelys nye designcenter tegnet af Cobe.


Relaterede konferencer

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Boligudvikling i København frem til 2030

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Boligudvikling i Jylland

Ny udbudslov KURSUS