Priserne på huse er steget i 9 ud af 11 landsdele over det seneste år, og antallet af solgte boliger er for opadgående for Danmark som helhed. Boligmarkedet er fortsat stærkt, lyder det fra cheføkonomen fra Arbejdernes Landsbank.

Friske tal fra Finans Danmarks boligmarkedsstatistik viser, at bedringen på boligmarkedet har det godt i hele landet, og det kommer flere boligejere til gode. Det mener Signe Roed-Frederiksen, cheføkonom i Arbejdernes Landbank.

Hun påpeger, at priserne på huse er steget i 9 ud af 11 landsdele over det seneste år, og at antallet af solgte boliger er for opadgående for Danmark som helhed.

NB! AARHUS: De store projekter. Konferencen afholdes d. 8. marts 2018.

- For landet som helhed er huspriserne steget 3 procent fra 3. kvartal 2016 til 3. kvartal 2017. Særligt i hovedstadsområdet går det godt. Over det seneste år er priserne i landsdelen København by steget med 9 procent mens priserne i Københavns omegn er steget med 4 procent. Bornholm tager rekorden hvor huspriserne er steget med 11 procent. I Nordjylland og på Fyn er priserne dog faldet med 1 procent, hvilket er meget beskedent, og ikke bør give grund til bekymring, lyder det i en kommentar fra Signe Roed-Frederiksen.

- De stigende boligpriser hjælpes af den økonomiske udvikling med stigende beskæftigelse, og det hjælper også boligmarkedet udenfor hovedstaden på vej. Generelt går det rigtig godt på Sjælland, hvor priserne er steget med 8 procent i Nordsjælland, 2 procent på Østsjælland og 6 procent på Vest- og Sydsjælland, skriver hun videre.

NB! Midlertidige boliger - de nye muligheder. Konferencen afholdes d. 6. marts 2018.

Hun påpeger dog, at billedet er lidt mindre rosenrødt, når man kommer længere væk fra København, men overordnet er der dog stadig tale om fremgang på boligmarkedet. Priserne er således steget i Sydjylland, Østjylland og Vestjylland med henholdsvis 1, 2 og 3 procent.

- Der er mange faktorer, der understøtter boligmarkedet - beskæftigelsen stiger, renterne er lave og boligbyrden (det vil sige hvor stor en andel af den disponible indkomst, der bruges til at finansiere boligen) er lav i en historisk kontekst. Vi forventer, at huspriserne vil fortsætte opad i et moderat tempo, med stigninger på omtrent 3 procent på landsplan, lyder det afslutningsvis fra Signe Roed-Frederiksen.


Relaterede konferencer

Stormflodssikring af by- og landområder

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS