Tidligere lagerejendom, hvor blandt andet Lauritz.com har holdt til, ombygges til moderne kontorejendom på 7.200 kvm. Specialiseret teknologivirksomhed rykker ind.

CBRE har udlejet den tidligere lagerejendom på Rovsingsgade 68 på Østerbro, hvor blandt andet Lauritz.com har holdt til. Ejendommen skal nu omdannes til en moderne kontorejendom til brug for teknologivirksomheden VEO Technologies.

- Vi oplevede en stor interesse for ejendommen og havde op til flere lejere, som gerne ville flytte ind, både som domicil, men også etagevis. Vi arbejder nu på at finde andre lejemål til de lejere, vi måtte skuffe i denne omgang, udtaler Andreas Willumsen, Director hos CBRE.

Erhvervslejelovens nye regler og krav. Kurset afholdes d. 1. september 2021.

VEO Technologies har specialiseret sig i at producere intelligente kameraer til sportsklubber, der gør det muligt at analysere og evaluere kampe på bagkant – uanset om der er tale om en hyggekamp eller den professionelle liga.

Ejendommen er ved at undergå en totalombygning, hvor alene betonkonstruktionen står tilbage. Herefter bygges der en ny kontorejendom, hvor VEO Technologies flytter ind. Ejendommen beholder sit rå look med en fantastisk loftshøjde, og ombygningen indebærer blandt andet etableringen af en indendørs multibane og en tagterrasse med udsigt over byen.

Det er planen, at VEO Technologies flytter ind i ejendommen ultimo 2021.


Relaterede konferencer

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Ny udbudslov KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Ungdomsboliger på et modent marked

Boligudvikling i Jylland