Casa kan med sit seneste salg af 3.000 kvm udlejningsboliger til en professionel investor næsten melde udsolgt i det populære Skudehavnen i Vejle. 19 ud af de i alt 21 byggefelter er solgt på rekordtid.

Lige før jul kunne maskinerne gå i jorden for at opføre 30 nye boliger i Vejle. De i alt 3.000 kvm står på det 19. byggefelt ud af i alt 21 byggefelter tæt på både by og fjord.

- Vi havde lagt en realistisk men dog ambitiøs plan om at have udviklet, solgt og bygget hele området på 5 år. Vi er derfor positivt overraskede over, at vi allerede er så langt efter blot 2,5 år. Om alt går vel, vil vi allerede kunne overdrage de sidste boliger til købere og investorer i begyndelsen af 2022, fortæller Rasmus Holbech, direktør Investorsalg i Casa.

Jylland: Køb og salg af ejendom - Due Diligence. Kurset afholdes den 18. maj 2021.

Når alle 21 byggefelter står færdigbygget, er der tilføjet ca. 18.000 kvm boliger til Vejle, og et nyt boligområde er blevet skabt. Området er opdelt i 3 delområder: Strandparken, Strandgaderne og Fjordhusene. Strandparken på 5.500 kvm opføres som 54 almene familieboliger, mens de resterende 12.400 kvm opføres som 107 private boliger.

Det er 3.000 kvm af disse, Casa netop har solgt til en køber, som ikke ønsker sit navn offentliggjort.

- Vi har valgt at dele området op i flere byggefelter. På den måde har det været muligt for flere investorer at købe sig ind, fremfor at alene én investor sætter sig på det hele. Der er projekteret boliger af en eftertragtet størrelse, både hvad angår rækkehusene og lejlighederne. Og så hænger byggerierne arkitektonisk sammen, så området fremstår helstøbt og harmonisk, forklarer Rasmus Holbech.

Ud til fjorden ligger rækkehuse, der sælges direkte til private ejere, og i næste række ligger de almene boliger, der udlejes af Lejerbo.

Casa forventer at sælge de resterende boliger i 2021.


Relaterede konferencer

Den nye Planlov KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Ungdomsboliger på et modent marked

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Ny udbudslov KURSUS