I Silkeborg sættes der nu gang i undersøgelser af muligheden for at få jernbanen i midtbyen bragt under terræn. I en helhedsplan indtænkes et boligprojekt fra Casa og Heimstaden.

I forbindelse med Kommuneplan 2020-2032, som blev vedtaget af byrådet i Silkeborg den 21. december 2020, er der udarbejdet en Silkeborg Midtbyplan. Her udpeges der 7 indsatsområder, som har særligt fokus i den fremadrettede byudvikling.

Stations- og banearealet er ét af indsatsområderne, og her har byrådet nu besluttet at afsætte 400.000 kr. til udarbejdelse af en helhedsplan. I et nyt forslag lægges der op til, at jernbanen lægges under terræn.

- Så opstår der jo en helt ny bydel. Så kan arealet jo anvendes til ikke bare til bane, men så kan det faktisk anvendes til byggeri, parker, grønne anlæg og forskellige andre ting, sagde formand for Plan- og Miljøudvalget, Hans Okholm (SF) på et byrådsmøde den 22. februar 2021.

Området er bragt i spil, idet Casa og Heimstaden har indgået en aftale med DSB Ejendomsudvikling om køb af et areal langs Drewsensvej og banen. Casa påtænker et 13.400 kvm stort boligbyggeri i op til 6 etager samt en 1.200 kvm stor dagligvarebutik. Af et høringssvar fra udviklerne fremgår det desuden, at der planlægges et urbant kvarter, som tiltrækker specielt enlige unge, par og seniorer, som ønsker let adgang til midtbyen.

Viborg: De store projekter. Konferencen afholdes den 28. september 2021.

Teknik- og Miljøafdelingen anbefaler, at arealet ses i en større sammenhæng, hvor der med udgangspunkt i stedets kvaliteter og konteksten, muliggøres en helhedsorienteret planlægning og udvikling af Stations- og banearealet. Silkeborg Kommune er i dialog med Banedanmark om projektet, som ikke bliver helt billigt.

- Jeg har hørt om et beløb på 250 millioner kr. for at få jernbanen under Fredriksberggade. Og hvis man vil have perronen med, så snakker vi måske nærmere om 1 milliard kr., men lad os nu se på det, sagde løsgænger og medlem af Plan- og Vejudvalget, Lars Hansen på byrådsmødet.

Udarbejdelsen af en helhedsplan vil ske i samarbejde med områdets kerneinteressenter, herunder Casa og Heimstaden.

Byrådet besluttede allerede i budget 2019, at der skal arbejdes for en omdannelse af den gamle Remise, som ligger øst for Sydbyhallerne, til et nyt kulturelt udstillingssted og kunstneriske værksteder for lokale kunstnere og andre interesserede. Remisen er i dag ejet af Banedanmark, og kommunen er i dialog om køb.


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Boligudvikling i København frem til 2030

Ungdomsboliger på et modent marked

Ny udbudslov KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Logistik og industri - fart på nye muligheder