Casa flyttede fredag den 16. juni 2017 fra Ove Jensens Allé 35 til Havnen 5 i Horsens. Med Rambøll som ingeniør har Arkitema tegnet det nye domicil, og der er integreret med et 103 år gammelt stykgodspakhus.

Arkitekt og kongelig bygningsinspektør Viggo Norn tegnede i 1912 det gamle stykgodspakhus, som blev opført i 1914/15 på egetræspæle, mens konstruktionen er opbygget af heltømmer af svensk fyrretræ. Huset blev oprindeligt udlejet til De Forenede Dampskibsselskaber til modtagelse og opbevaring af stykgods.

Siden marts 2016 været igennem en omfattende renovering. Ifølge Horsens Folkeblad har man med respekt for de oprindelige arkitektoniske udtryk bevaret så meget af det gamle som overhovedet muligt. Samtidig er der dog tale om en topmoderne arbejdsplads med et enormt stort og åbent kontormiljø.

NB! Horsens investerer 12 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 19. september 2017.

- Vi voksede ud af rammerne. Ved de fleste større byggeprojekter foregår for eksempel de første 6 af 24 måneder hos os, hvor projektteamet mødes, og derfor er det vigtigt at have nok mødefaciliteter til rådighed, og de skal gerne være ordentlige, når kunderne kommer og skal have et godt indtryk af os, forklarer Michael Mortensen, der er grundlægger og administrerende direktør i Casa, til Horsens Folkeblad.

Bygningen omfatter 5.400 kvm fordelt på 5 etager. Pakhuset tæller 884 kvm og et ledigt butikslejemål i stueetagen er på 375 kvm. På taget er der gjort klar til 100 kvm solceller. Kontorbygningen rummer 175 arbejdspladser, men ingen har egne kontorer. Heller ikke administrerende direktør Michael Mortensen.

Casas nye domicil på Havnetrekanten er tegnet af Arkitema, som også har sat stregerne til de 2 boligtårne Geiserne med 40 lejligheder på nabogrunden.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Ungdomsboliger på et modent marked

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens