Carlsberg Byen er gået i offensiven med henblik på at sælge både byggeretter og ejendomme for 7 milliarder kr. Også By & Havn er klar til at sælge 629.000 kvm byggeretter i Ørestad og Nordhavn.

Direktør for Carlsberg Byen, Jens Nyhus, er i disse dage til stede på Mipim-messen i Cannes, hvor han markedsfører 200.000 kvm kontorer, butikker, kulturejendomme samt en børnehave og det kommende store parkeringsanlæg i den nye bydel. Det fortæller han til Børsen.

Han markedsfører blandt andet en række domicilejendomme, hvor største er på 15.000 kvm og 8000 kvm, ligesom der lægges op til et salg af bydelens kommende butiksejendomme.

- Vi får i alt 20.000 kvm butikker herude, og vi vil muligvis sælge de første 5.000 kvm i én klump. Vi vil gerne fortælle investorerne om den første klump, men er også interesseret i at sælge alle 20.000 kvm samlet, siger Jens Nyhus til avisen, hvis branchekilder vurderer, at ejendommene og projekter har en samlet værdi af 6-7 milliarder kr.

Også By & Havn er til stede på ejendomsmessen i Cannes. Byudviklingsselskabet har nu rettet fokus på erhvervsejendomme og har 409.000 kvm byggeretter klar til salg i Ørestad og 220.000 kvm erhvervsbyggeretter i Nordhavn.

Administrerende direktør i By & Havn, Jens Kramer Mikkelsen understreger dog, at man først og fremmest er til stede i Cannes for at markedsføre Københavns nye bydele, mens man ikke umiddelbart forventer at lukke nogle handler.

- Det er en misforståelse, hvis folk tror, at handlerne falder på plads undervejs på messen. For et par år siden havde vi en underskriftsseance med Casa, men det var fordi, det lige passede med at skrive under dernede. På Mipim er der masser af møder og aftaler om at mødes igen, siger Jens Kramer Mikkelsen til Børsen.

By & Havn har som målsætning, at der i 2016-2019 skal sælges 600.000 kvm byggeretter, hvoraf knap 60 procent er til boligformål og godt 40 procent er til erhvervsformål. Salget af byggeretterne forventes at indbringe 2,9 milliarder kr. I By & Havns forretningstrategi for de kommende 4 år er der samtidig lagt op til frasalg af selskabets parkeringsanlæg, som omfatter 5.300 parkeringspladser, der i de kommende 4 år ventes at vokse til 7.000.

NB! City investerer 8 milliarder i byudvikling - SIDSTE UDKALD. Konferencen afholdes d. 31. marts 2016.


Relaterede konferencer

Stormflodssikring af by- og landområder

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Fremtidens betonbyggeri

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS