Det fredede og ikoniske bygningsværk, Maskincentralen på den historiske bryggerigrund, er blevet købt af en Green Tech-iværksætter, der nu etablerer endnu et kulturelt samlingspunkt i Carlsberg Bye.

Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S har solgt den fredede Maskincentralen til en unavngiven Green Tech-iværksætter. Hvordan den ikoniske bygning i fremtiden helt konkret vil blive brugt, er endnu på tegnebrættet, men den er en af de flere fredede og bevaringsværdige bygninger i kvarteret, der er udlagt til kollektive anlæg, institutioner, idræt og kultur.

- Kultur er en af grundstenene i vores udvikling af Carlsberg Byen, og vi er derfor meget glade for, at vi nu kan tilføje endnu en spændende aktør til kvarteret, som vil tilføre endnu mere af den kultur, der gennem de seneste 170 år har spillet en stor rolle lige netop her, siger Jens Nyhus, der er administrerende direktør i Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S.

Med en beliggenhed lige mellem Kedelhallen, der snart huser Dansehallerne, galleriet von Bartha i det historiske Kridttårnet, og Lagerkælder 3 med de store guldskiver, ligger Maskincentralen midt i områdets historiske og kulturelle hjerte.

Sådan udvikles fredede boliger og erhverv. Konferencen afholdes den 29. september 2022.

- Vi føler os meget heldige, at Carlsberg Byen har betroet os fremtiden for Maskincentralen. Vi er begejstrede over de udfordringer, der ligger forude med at omdanne den fredede bygning til et kulturelt mødested til glæde for både lokalsamfundet og hovedstadsområdet, fortæller Drew Alford, der er repræsentant for køber.

- Derudover forestiller vi os, at Maskincentralen bliver et knudepunkt for udvikling af teknologi, der bygger bro mellem kultur og digital innovation, såsom eSport, visualisering af klimaændringer og brug af AI-baserede simuleringer til at fremme den grønne energiomstilling, fortsætter han.

Maskincentralen har siden 1920’erne haft en central funktion for det danske bryggerieventyr: Den 7.400 kvm store bygning samlede alle maskiner, som skulle forsyne bryggeriet med køling, elektrisk lys og kraft til de elektriske motorer. Siden ølproduktionen flyttede ud, har bygningen været omdrejningspunkt for en række kulturelle tilbud, showroom for Carlsberg Byen og trækplaster for både historie- og arkitekturinteresserede.

Udvikling af fredede og bevaringsværdige bygninger. Konferencen afholdes den 17. november 2022.

Det var den berømte arkitekt Carl Harild, der også står bag de 2 fredede bygninger, Kedelhallen og Mineralvandsfabrikken, som tegnede den røde teglbygning i stil med de omkringliggende bygninger tegnet i samme periode.

Overtagelsesdatoen for Maskincentralen er den 15. maj 2022, hvorefter Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S det kommende år fortsat vil have showroom i dele af bygningen, mens det store renoveringsarbejde samtidig vil begynde.


Relaterede konferencer

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Boligudvikling i København frem til 2030

Fremtidens betonbyggeri

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Aalborgs massive udviklingsprojekter