Salgsprisen for den fredede bygning fra 1883 ligger tæt på 500 millioner kr., oplyser CapMan.

CapMan har solgt ejendommen "Rød Lagerbygning" i Carlsberg Byen. Den fredede bygning fra 1883 udvikles af CapMan og Revco og omfatter i alt 9.870 kvm. Bygningen er under omdannelse fra sin oprindelige anvendelse som lager og værksted gennem det 20. århundrede til en moderne kontorbygning, hvor det industrielle udtryk bibeholdes.

- Renoveringen skrider godt frem, og bygningen er præget af det originale rustikke industrielle udtryk kombineret med et moderne look og funktionaliteter i en unik kombination, der fanger hele områdets atmosfære. Vi havde en stor lejerinteresse i bygningen og underskrev for nylig en langsigtet lejekontrakt med Boston Consulting Group, udtaler Peter Gill, Partner og Head of CapMan Real Estate Denmark.

Sådan udvikles fredede boliger og erhverv. Kurset afholdes den 29. september 2022.

Køber er det tyske familieejede THI Investments, der ovetager ejendommen i sommeren 2023. Købesummen er fortrolig, men den ligger tæt på 500 millioner kr., oplyser parterne.

Sælger er blevet rådgivet af CBRE, Accura og EY, mens køber er blevet rådgivet af NREIM, Plesner, Deloitte og Sweco.

- Vi er meget glade for at se denne transaktion falde på plads. Denne ejendom har tiltrukket sig bred opmærksomhed fra internationale og nationale investorer på kontormarkedet, har en fantastisk beliggenhed i København og er et unikt og interessant produkt, siger Christian Bro Jansen, Head of Capital Markets Denmark, CBRE.

Transaktionen er den 6. exit af CapMan Nordic Real Estate II-fonden. CapMan Real Estate administrerer aktuelt ejendomme for knap 30 milliarder kr. Ejendomsholdet omfatter over 60 ejendomsmæglere i Helsinki, Stockholm, København, Oslo og London.


Relaterede konferencer

Den nye Planlov KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Plejeboliger for 25 milliarder kr.