CapMan Nordic Property Income Fund (non-UCITS), har købt ejendommen Stamholmen 70, som er en blandet lager- produktions- og kontorejendom. Ejendommen er købt af den nuværende lejer som en sale- and lease back transaktion.

Den 14.000 kvm store ejendom er beliggende i Avedøre Holme, som er et blandet industri- og kontorområde i tæt tilknytning til København. Ejendommen er i dag fuldt udlejet med en lang lejekontrakt til Intermail, som er et børsnoteret digitalt kommunikationsselskab. Intermail er også sælger af ejendommen. Ejendommen er beliggende tæt på motorvejen E20, hvilket sikrer god infrastruktur samt nem adgang til både Københavns lufthavn og København Centrum.

- Det danske marked giver gode muligheder for opkøb af ejendomme med lange stabile cash flows som passer godt med de investeringskriterier som vi har i CapMan Nordic Property Income fund. Vi er derfor meget tilfredse med denne transaktion samt med det fortsatte samarbejde med Intermail. Ejendommens fleksible indretning og design giver desuden god mulighed for at ombygge ejendommen, således at vi er i stand til at sikre dens fremtidigt brug og at vi kan ombygge den til alternative lejere i fremtiden. Den attraktive beliggenhed bevirker i kombination med det sikre løbende cash flow at ejendommen passer godt til CapMan Nordic Property Income fund, fortæller Sampsa Apajalahti, Investment Director og Fund Director for CapMan Nordic Property Income Fund.

 NB! Industri og logistik - projektudvikling, priser og optag. Konferencen afholdes d. 30. januar 2019. 

CapMan Nordic Property Income Fund (non-UCITS) er en specialiseret open-ended investeringsfond som nye investorer løbende har mulighed for at investere i på kvartalsvis basis. Fonden fokuserer primært på ejendomme som tilvejebringer stabile cash flows og som har en attraktiv beliggenhed i de større byer i de nordiske lande, som har et langsigtet vækstpotentiale. CMNPI investerer primært i kontorer samt langtidsholdbare retail-ejendomme. Desuden kan fonden investere i andre ejendomssegmenter, hvor det er muligt at opnå stabile afkast og cash flow. Ejendommen på Stamholmen 70 er fondens 5. transaktion og den 2. i Denmark.

CapMan Real Estate har et team på over 30 medarbejdere, som kun arbejder med investering i fast ejendom. Medarbejderne er placeret på kontorer i henholdsvis Helsinki, Stockholm og København. CapMan Real Estate blev etableret i 2005 og har for nærværende mere en 12,7 milliarder kr. i aktiver under assets management fordelt på 4 forskellige fonde, med forskellige investeringsstrategier.


Relaterede konferencer

Stormflodssikring af by- og landområder

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligudvikling i København frem til 2030

Ungdomsboliger på et modent marked

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Den nye Planlov KURSUS