Den finske investeringsfond CapMan har foretaget endnu et opkøb i Danmark. Det drejer sig om en 7.370 kvm store ejendom på hjørnet af Strandvejen og Ahlmanns Allé i Hellerup. Sælger af ejendommen er Bricks.

CapMan har investeret i danske ejendomme siden 2013 og åbnede i 2015 dansk kontor. Nu har den finske investeringsfond købt en 7.370 kvm stor ejendom med 33 herskabslejligheder og 11 erhvervslejemål på hjørnet af Strandvejen og Ahlmanns Allé i Hellerup.

NB! Nordhavnen - de næste faser 2017-2030. Konferencen afholdes d. 24. marts 2017.

Sælger af ejendomme er Bricks, som primært har projekter og ejendomme i Aarhus og København.

- Ejendommen har ikke været offentligt til salg, Colliers International fandt sælgeren gennem netværk, siger Martin Busk, direktør og medejer af Bricks.

NB! Due Diligence - risikovurdering ved køb og salg af ejendom. Konferencen afholdes d. 7. marts 2017.

- Lige nu oplever vi stor efterspørgsel fra både danske og udenlandske investorer, men når vi taler ejendomme i denne prisklasse er det primært de udenlandske investorer eller de danske institutionelle investorer, der kan være med, udtaler Søren Lindbjerg, der har været mægler på sagen sammen med René Neesgaard, direktør og partner, Colliers Internationals afdeling i Vejle.

CapMan koncentrerer sig om større byer og samarbejder med Keystone Investment Management, der har specialiseret sig i at være lokal repræsentant for flere udenlandske investorer udi fast, dansk ejendom.


Relaterede konferencer

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Den nye Planlov KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Boligudvikling i Jylland

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Fremtidens betonbyggeri