Fra 16. januar til 13. februar 2023 afholder Aalborg Kommune fordebat om byudviklingsplanen for Vestbyen.

Aalborgs Vestby står i de kommende år overfor en række forandringer og nye tiltag - blandt andet kommer Aalborgs nye Plusbus til at køre gennem Kastetvej og Skydebanevej, hvilket vil skabe en ny korridor med mulighed for byudvikling og byfortætning.

De rekreative områder langs fjorden spiller også en stor rolle i Vestbyen. De forbinder bydelen med fjorden og udgør en vigtig rekreativ forbindelse.

Aalborg investerer i byudvikling. Konferencen afholdes den 27. april 2023.

- Det er Aalborg Kommunes ønske at bevare de mange kvaliteter som Vestbyen rummer. Både det maritime med tilknytningen til Limfjorden, det rige foreningsliv, det grønne og det blandede udtryk i gader og bebyggelse. Samtidig skal der dog skabes mulighed for omdannelse af eksisterende og nyt byggeri, tilpasning til klimaudfordringerne samt forbedring af de grønne og rekreative elementer, udtaler rådmand i By og Land Jan Nymark Rose Thaysen.

I 2022 blev der gennemført en arkitektkonkurrence om sikring af Vestbyen mod stigende vandstand i Limfjorden. Oversvømmelserne i området ved Kulturbroen har været kendt i mange år, og hvis der ikke gøres noget, vil vandet om nogle årtier nærme sig de beboede områder. Denne omdannelse forventes at starte i 2024 og stå på i en årrække.

Jylland: Planlov og lokalplaner - nye ændringer og muligheder. Kurset afholdes den 23. februar 2023.

Aalborg vokser i disse år, og mange ønsker at bo i Vestbyen, hvor man både er tæt på centrum, fjorden og grønne områder. Der er derfor flere, der viser interesse i byggeprojekter i bydelen.

Ifølge debatfolderen er der eksempelvis boliger og erhverv på tegnebrættet på Limfjordsværftets arealer, mens der er et ønske om at bygge butikker på erhvervsområdet ved Nordens arealer.

Desuden ønsker Væddeløbsbanen og rideklubben at flytte sammen, hvilket åbner mulighed for at bygge boliger og måske et parkeringshus langs nordsiden af Annebergvej ved travbanen.

Jylland: De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. Kurset afholdes den 22. marts 2023.

- Tilbage i 2019 blev der afholdt en fordebat, men på baggrund af de mange nye projekter for eksempel langs Annebergvej og Skydebanevej, har vi besluttet at gennemføre endnu en fordebat, hvor disse områder er taget med i den geografiske afgrænsning, siger Jan Nymark Rose Thaysen.

Efter fordebatten vil alle indkomne bemærkninger blive taget med i en samlet fremlæggelse til politisk behandling i By- og Landskabsudvalget. Opsamlingen vil danne grundlag for det videre arbejde med byudviklingsplanen, der forventes afsluttet i slutningen af 2023. I forbindelse med dette revideres kommuneplanen for Vestbyen.


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne