Med det nye bygningsreglement skal kommunen ikke længere involveres, så længe småbyggerier overholder de krav som er gældende. Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen forenkler nu det nye BR 15 Bygningsreglement og gør det lettere at bygge: - Vi skal have tillid til, at langt de fleste borger selv kan finde ud af at overholde reglerne uden at involvere kommunen, og så kan kommunen koncentrere sit arbejde om de få borgere, som ikke kan finde ud af det, siger Ole Birk Olesen.

Ændringen betyder også, at der ikke længere skal være affaldsskakte i nyopført etagebyggeri, da det spiller dårligt sammen med den moderne tilgang til affaldssortering.

Samtidig afskaffes kravet om elevator ved ombygning af eksisterende boliger, fordi det gør det dyrt og besværligt at bygge om og derfor kan afholde ejer- og boligforeninger fra at foretage fornuftige ombygninger, der kan give flere boliger i byerne, som f.eks. indretning af uudnyttede loftrum til beboelse.

NB! Det nye Bygningsreglement. Kurset afholdes d. 8. marts 2017.

Der indføres desuden øget fleksibilitet for reglerne om opbevaringsrum og krav om WC, bad og køkken i nye kollegier, ungdomsboliger og institutionsboliger, så der for eksempel kan bygges boliger med fælles køkken- og badfaciliteter. Det kan være med til at holde udgifterne nede for både bygherre og lejere.

- Vi nu ved at gennemgå bygningsreglementet for at gøre det mere smidigt og overskueligt og skære unødvendigt bureaukrati fra, siger ministeren.

Ændringer i bygningsreglementet:

Afskaffelse af såkaldte anmeldelsessager, hvorved 1/3 af alle byggesager, det vil sige  20.000 ud af i alt 60.000 årligt fjernes.

Afskaffelse af krav om affaldsskakte i etagebyggeri.

Afskaffelse af krav om elevator ved ombygning af eksisterende boligbyggeri, f.eks. ved indretning af uudnyttede loftrum til beboelse.

Øget fleksibilitet for reglerne om opbevaringsrum og krav om WC, bad og køkken i nye kollegier, ungdomsboliger og institutionsboliger.

Fjernelse af krav om teknisk byggesagsbehandling af alternative ferieboligformer, som fx trætophytter, hobbithuse og mobile homes, så de - ligesom campinghytter, sommerhuse og enfamilieshuse m.v., undtages fra krav om teknisk byggesagsbehandling.

Lempelse af energikrav for campinghytter, trætophytter, hobbithuse, mobilhomes mv., så de sidestilles med sommerhuse, der i bygningsreglementet er underlagt lempeligere energikrav end andet nyt byggeri.


Relaterede konferencer

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Den nye Planlov KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS