Copenhagen Infrastructure Partners vil bygge Europas største anlæg til at omdanne strøm fra vindmøller til CO2-fri gødning og CO2-fri brændstof i Esbjerg.

Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) vil ifølge JyskeVestkysten bygge en fabrik til 7,5 milliarder kr. i Esbjerg.

Anlægget skal omdanne havvindmøllestrøm til CO2-fri ammoniak, som kan indgå i produktionen af CO2-fri gødning til landbruget og CO2-frit grønt brændstof til skibsfart, skriver JyskeVestkysten. Overskudsvarmen fra anlægget vil blive brugt til at opvarme op mod 1/3 af husstandene i Esbjerg, skriver avisen videre.

- Power-to-X-anlægget i Esbjerg bliver et mærkbart løft for udbygningen af Power-to-X i Danmark, som vil tage fart i den kommende tid. Sammen med vores samarbejdspartnere indenfor landbrug og fødevarer og i skibsfarten, vil vi med projektet kunne bidrage til at reducere CO2 aftrykket fra landbrug og skibsfart, siger Christian Skakkebæk, der er seniorpartner i CIP, til JyskeVestkysten.

Logistik og industri i e-handelens tid. Konferencen afholdes den 7. oktober 2021.

CIP har fokus på investeringer i energirelateret infrastruktur med stabile forventede cashflows som eksempelvis land- og havbaserede vindmøller, solcelleanlæg, biomassefyrede kraftværker og transmissionsnet. CIP investerer på etablerede markeder, hovedsagelig Nordamerika og Vesteuropa.

Projektet i Esbjerg blev præsenteret på et pressemøde med deltagelse af blandt andet klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S), Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) og Torben Möger Petersen, administrerende direktør i PensionDanmark, der har investeret 10 procent af den samlede formue i forskellige typer af infrastruktur, hvor halvdelen af disse investeringer er investeret via Copenhagen Infrastructure Partners.

I alt har PensionDanmark givet et investeringstilsagn på 18 milliarder kr. til CIP’s fonde.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i København frem til 2030

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Ungdomsboliger på et modent marked

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.