Ballerup Kommune dropper et planlagt solcelleanlæg til 2 millioner kr. på taget af rådhuset. Hvis der etableres solceller på rådhuset vil det nemlig være betragte som et kraftvarmeværk. De juridiske og økonomiske udfordringer er for store.

I forbindelse med budgettet for 2018 besluttede politikerne at etablere solceller på taget af Ballerup Rådhus, som ligger ugeneret af skygger, og som har en stor jævn flade. Nu er politikerne dog enige om at droppe projektet. Det blev besluttet på et kommunalbestyrelsesmøde den 28. januar 2019.

- Forudsætningen for opsættelsen var, at der kunne etableres et anlæg, som kunne give os en besparelse på 65.000 kr. årligt i strøm og en Co2-besparelse på 44 ton. Der var et anlægsbudget på 2 millioner kr. tilknyttet til solcelleanlægget. Siden har vores administration foretaget nærmere undersøgelser af sagen. Og den viser, at forudsætningerne for at etablere solceller oppe på taget vil give så mange juridisk og økonomiske udfordringer, at projektet vil medføre varige forøgede serviceudgifter for Ballerup Kommune, oplyste borgmester i Ballerup Kommune, Jesper Würtzen.

NB! Energioptimering og vedvarende energi i byggeprojekter. Kurset afholdes d. 1. oktober 2019.

- Hvis vi etablerer solceller, vil vi være omfattet af elforsyningsloven, og dermed vil vi være at betragte som et kraftvarmeværk. Og det betyder for det første, at for hvert solcelleanlæg skal der være et selvstændigt selskab, hvilket vil medføre øgede omkostninger i forbindelse med regnskab og momsafregning og ikke mindst revision for at drive det selvstændige selskab. For det andet skal strømmen, som solcellerne producerer, sælges til spotpris i forhold til den nordiske elbørs, mens Ballerup Kommune skal købe strømmen tilbage til markedspris, hvilket er en langt højere pris, sagde borgmesteren videre.

Siden staten i 2013 meddelte, at kommunale solcelleanlæg nu er omfattet af elforsyningsloven og dermed sidestillet med eksempelvis et kraftvarmeværk, er opsætningen af solceller på landets kommunale bygninger stort set er gået i stå, ligesom en række kommuner har pillet allerede etablerede solceller ned igen for at undgå de forøgede driftsudgifter.


Relaterede konferencer

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Boligudvikling i København frem til 2030

Stormflodssikring af by- og landområder

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter