På en del af grunden, der tidligere husede Tivoli Karolinelund, står den nyopførte børnehave Karolinelund, nu klar med 99 ekstra børnehavepladser i Aaalborg Midtby i den brugerdrevne folkepark af samme navn. Karolinelund er til dato Danmarks mest bæredygtige børnehave.

Med afsæt i Aalborg Kommunes bæredygtighedsmanual og DGNB-systemet, har Bjerg Arkitektur i samarbejde med totalentreprenør Lund & Staun, Landskabsarkitekterne By+Land og ingeniørfirma MOE leveret et 870 kvm stort byggeri, som står overfor at modtage den bedste medalje inden for DGNB-systemet - nemlig platin. Det er tredje gang, den nordjyske entreprenør, Lund & Staun, prøver kræfter med DGNB-byggeri.

- Vi har tidligere opført et sølv-certificeret og et guld-certificeret byggeri, og nu glæder vi os til at få platin-certificeringen på børnehaven i Karolinelund endeligt på plads. Det har været en spændende og lærerig proces, som har budt på et tæt og konstruktivt samarbejde med bygherre og vores dygtige rådgiverteam, siger salgsdirektør, Henrik Staun.

NB! Jylland: Bæredygtig certificering af byggeri og ejendom. Kurset afholdes d. 30 november 2017.

- Vi har udarbejdet dokumentation i forbindelse med præcertificering til DGNB platin og er nu i færd med dokumentation til den evalueringsrapport, der skal benyttes ved den endelige DGNB certificering hos Green Building Council Denmark. Under planlægningen af byggeriet er der lagt stor vægt på et sundt og godt indeklima, supplerer Lasse Myrrhøj, bygningskonstruktør i afdelingen Byggeri hos MOE Aalborg.

Børnehaven er opført i træ, både i konstruktion og facade samt grønt tag, hvilket understreger byggeriets formsprog, hvor overgangen mellem ude og inde udviskes. Arkitekturen er designet til at tage hensyn til børnene og deres leg – fremfor at børnene skal tage hensyn til bygningen i deres leg.

- Børnehaven er bygget efter retningslinjerne for passivhus-design, der sikrer en energioptimeret klimaskærm og dermed lever op til DGNB-systemet, der er kendetegnet ved en stor bredde i de bæredygtige tiltag, der indbefatter energi, levetid, materialer, totaløkonomi samt menneskelige betragtninger. Samtidig er det en sund bygning til børn, der fordrer til en varieret og fleksibel hverdag, som er udformet så klimavenligt som overhovedet muligt i dialog med brugerne selv, hvor arkitektur og natur tænkes i ét, siger partner og erfaren passivhus-arkitekt, Bjerg Arkitektur, Mark Krebs.

Aalborg Kommune har ønsket, at bæredygtighed blev indarbejdet både i bygningerne såvel i udearealerne. Kommunen har fra starten ønsket et lavenergibyggeri efter 2020-reglerne.

- I disponeringen af udearealerne er der indarbejdet områder med terrænbakker, som skal underbygge børnenes motoriske udvikling, legekrat, boldspil, nicheleg og fordybelse, formet omkring Karolinelunds store eksisterende karakteristiske træer, siger landskabsarkitek Randi Elisabeth Knudsen fra By+Land.

NB! Jylland: Certificering - nye krav i Byggeloven. Kurset afholdes d. 31. januar 2018.

Pædagogisk leder i Karolinelund børnehave, Jane Kortsen, fortæller at der i forbindelse med opførelsen af børnehaven, har været en åben dialog med udgangspunkt i bæredygtighed.

- Bæredygtighed handler om alle de ting, vi gør i hverdagen, som har en konsekvens i fremtiden. Der har været holdt mange workshops og sidenhen møder med de relevante brugere. Det betyder, at det pædagogiske personale kommer til at arbejde i en børnehave, som rent indretningsmæssigt understøtter deres visioner for en god børnehave, samtidig med et godt arbejdsmiljø, siger Jane Kortsen.

- Jeg synes, at den helt store fordele ved børnehaven Karolinelund, er det fine samarbejde, der hele vejen igennem har været mellem os som fremtidige brugere af børnehaven, Bjerg Arkitektur, AAKbygninger, Lund og Staun og resten af teamet; det betyder, at børnehaven udover at fremstå som et smukt og bæredygtigt byggeri, også understøtter den pædagogik, som skal praktiseres, uddyber Jane Kortsen.


Relaterede konferencer

Stormflodssikring af by- og landområder

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.