Der kan bygges boliger, serviceerhverv og en daginstitution på samlet 45.000 kvm på det 64.000 kvm store areal. Der stilles krav om 25 procent almene boliger.

Politikerne i borgerrepræsentationen i København har godkendt en lokalplan for 45.000 kvm nybyggeri på grunden ved Kulbanevej og Retortvej, hvor it-virksomheden DXC har til huse i et 25.000 kvm stort byggeri i 3 etager.

DTX ønsker ikke længere at beholde den østlige ubebyggede del af ejendommen. Selskabet har derfor frasolgt den til Bonava, der ønsker vil bygge boliger i op til 6-7 etager på grunden, der er en del af Kulbanekvarteret.

På mødet i borgerrepræsentationen kaldte det konservative medlem af af Teknik- og Miljøudvalget, Jakob Næsager, lokalplanen for "kulsort".

Almene boliger: store projekter. Konferencen afholdes den 11. maj 2021.

- Man forsøger at lave en lokalplan for Kulbanekvarteret, men man tager overhovedet ikke højde for, at der fremadrettet skal være mulighed for at lave metro ud til Hvidovre Hospital, sagde han.

Han var desuden kritisk over for, at der ikke tages hensyn til ønsker fra forsyningsselskaberne om ikke at bygge hen over forsyningsledninger i området. Endvidere påpegede han, at der er lagt op til en ekstremt lav parkeringsnorm med 1 bil per 250 kvm bolig og 1 bil per 143 kvm erhverv i et område uden metro eller s-tog. Endeligt var han kritisk over for kravet om 25 procent almene boliger.

- Lige på den anden side af Folehaven har vi Kirsebærhaven, som har ekstremt mange almene boliger, så jeg synes, at vi skal passe på, at vi ikke kommer til at ødelægge dette område ved, at vi får en meget høj koncentration af almene boliger, når vi ser, hvilke problemer det har givet for eksempel i Tingbjerg og i Mjølnerparken, sagde Jakob Næsager.

På Bonava’s del af området kan der opføres 32.000 kvm boliger, og på kommunens arealer op til Ringstedbanen kan opføres op til 13.000 kvm. Nord for Ringstedbanen er skitseret eventuel kommende boligbebyggelse blandt andet på det sted, hvor der i dag ligger en genbrugsstation


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Stormflodssikring af by- og landområder

Den nye Planlov KURSUS