Byrådet i Aalborg har endeligt godkendt lokalplanen for et 8.700 kvm stort areal ved Nøhr Sørensens Vej i Gug. I forhold til det oprindelige projekt, som Torben Enggaard står bag, er der dog foretaget ændringer.

Oprindeligt var det planen at opføre 40 boliger fordelt på 4.600 kvm på de øvre etager i forskellige etagehøjder og en dagligvarebutik i stueetagen på 1.650 kvm, men efter en række indsigelser er planen for området ved Nøhr Sørensens Vej i Gug blevet ændret. Blandt andet er der blevet skåret en etage af byggeriet, ligesom muligheden for en dagligvarebutik er fjernet.

I alt gives der nu mulighed for 5.000 kvm byggeri inklusive kælder, cykelskur og lignende, og der kan etableres 750 kvm butikker. Det fremgår ikke af lokalplanen, hvor mange boliger det reviderede projekt kommer til at rumme.

NB! Jylland: Planloven med fokus på lokalplaner og nyeste ændringer. Konferencen afholdes d. 4. september 2019.

- I det oprindelige projekt var der redegjort for, at der skulle være 40 boliger. Det er ikke realistisk med dette projekt, idet vi reducerer etageantallet, men det bliver så håndteret i byggesagen, sagde by- og landskabsrådmand Hans Henrik Henriksen (S) på byrådsmødet.

Den nye bebyggelse i byggefeltet skal opføres som et samlet bygningskompleks, der er udformet med opbrydninger i mindre sektioner med en skala der varierer fra 2 etager centralt mod Nøhr Sørensens Vej til 4 etager mod Juelsparken i syd.


Relaterede konferencer

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Fremtidens betonbyggeri

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter