Forbrugertilliden i Danmark er nu tilbage på niveauet fra før coronaen ramte os. Danskerne har fået optimismen og handlelysten tilbage, og det er godt nyt for boligmarkedet, vurderer Nybolig.

De nyeste tal for forbrugertillidsindekset i Danmark er i august nu oppe på 4,4, som er på niveau med januar 2020, før coronakrisen indtraf. Indekset på 4,4 er samtidig markant højere end gennemsnittet for det seneste halve år, som ligger på 1,0. Det viser friske tal fra Danmarks Statistik, som ejendomsmæglerkæden Nybolig har analyseret.

Og ifølge Nybolig kan den blomstrende forbrugertillid meget vel få en positiv indvirkning på boligmarkedet.

Kollektive boformer: bofællesskaber og andre alternative boformer. Konferencen afholdes den 26. oktober 2021.

- Forbrugertilliden er en vigtigt samfundsøkonomisk indikator. Den er et termometer på forbrugernes tillid til den økonomiske situation, vi står i netop nu. Og når danskerne så tydeligt som nu giver udtryk for et positivt syn på fremtiden, vurderer vi, at det kan få en afsmittende effekt på andre dele af samfundet – herunder også boligmarkedet, siger pressechef i Nybolig, Alexander Falck Winther.

Coronapandemien har ligget som en tung tåge henover Danmark. Men den stærke epidemikontrol og en god vaccinationstilslutning stiller Danmark i en stærk position, der kan understøtte en fortsat god udvikling på boligmarkedet.

- En høj forbrugertillid er godt for samfundsøkonomien og derfor indirekte også for danskernes handlelyst på boligmarkedet. En høj forbrugertillid kan få danske forbrugere til at bruge flere penge. Det bidrager til at skabe vækst og fremgang i samfundsøkonomien, hvilket er en positiv drivkraft for boligmarkedets fortsatte udvikling, siger Alexander Falck Winther.

Lagerbeskatning af fast ejendom. Kurset afholdes den 30. september 2021.

Da Danmark blev ramt af covid-19, blev forbrugertilliden i april 2020 banket helt ned på indeks -11,9. Det er den laveste forbrugertillid målt siden finanskrisen i efteråret 2008.

På Christiansborg har man besluttet, at den nuværende kategorisering af covid-19 som samfundskritisk sygdom ophører den 10. september 2021, hvorved Danmark officielt bevæger sig ud af coronakrisen.


Relaterede konferencer

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Boligudvikling i Jylland

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Den nye Planlov KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Hvordan vi får mere liv i bykernerne