Tomgangen for lejeboliger er faldet siden sommeren. Endnu et tegn på, at der er skruet op for blusset under boligmarkedet, vurderer EjendomDanmark, der påpeger, at der stadig er brug for endnu flere boliger.

En hel ny opgørelse fra EjendomDanmark viser , at tomgangen for boliger er faldet med 0,5 procentpoint siden juli 2020. Udviklingen følger i kølvandet på et boligmarked, der er i højt gear.

- Boligmarkedet er nærmest rødglødende i øjeblikket, og det smitter af på lejeboligerne. De seneste år er der blevet bygget meget – og heldigvis for det – men det altid tager tid, før en stor mængde nybyggeri er absorberet ind. Men på det seneste er det begyndt at gå hurtigere, og den faldende tomgang er glædeligt, for lejerne, ejerne og samfundet, siger administrerende direktør Jannick Nytoft, EjendomDanmark.

I 4 ud af landets 5 regioner er boligtomgangen således faldet, mens den i den sidste – Region Sjælland – er stagneret.

Ny trend: Små boliger. Konferencen afholdes den 21. januar 2021.

Med et ejerboligmarked, hvor prisen fortsat stiger, og et lejeboligmarked, der begynder at følge trop, er det ifølge Jannick Nytoft vigtigt, at der fortsat er fokus på at skaffe flere boliger. 24.000 nye boliger hvert år frem mod 2025 lød estimatet i en tidligere undersøgelse fra EjendomDanmark.

- Flere og flere bor alene, og der skaber naturligt nok et stigende behov for endnu flere boliger og særligt dem på færre kvm. Det gælder både ejerboliger og så sandelig også lejeboliger, der er en mere fleksibel boligløsning. Og så er det vigtigt at huske, at det ikke er et københavnerfænomen. Der er en blomstrende boligefterspørgsel over hele landet, siger Jannick Nytoft.

Det er da også særligt de mindre lejeboliger på under 75 kvm, der har den laveste tomgang, viser den nye opgørelse fra EjendomDanmark. Og tomgangen for netop de mindste boliger er også faldende.


Relaterede konferencer

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligudvikling i Jylland

Den nye Planlov KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Ny udbudslov KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030