Danske boligejeres interesse for omlægning af lån er fortsat på et højt niveau, og der er stadig mange boligejere, som en omlægning kan være relevant for. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.

I oktober måned indhentede de danske boligejere 23.481 lånetilbud til omlægninger og tillægslån. Næsten 9 ud af 10 lånetilbud til ejerboliger og sommerhuse blev givet med henblik på låneomlægning.

Det er det næsthøjeste antal lånetilbud til omlægninger i år – kun overgået af marts måned med 24.508 lånetilbud. Til sammenligning er der i gennemsnit blevet givet 17.503 lånetilbud til omlægninger og tillægslån om måneden i løbet af årets første 9 måneder.

- På grund af de aktuelle renter kan mange boligejere med fastforrentede realkreditlån skære en del af deres restgæld ved at omlægge deres lån. Det høje renteniveau medfører, at kursen på de bagvedliggende obligationer falder, og dermed kan lånene indfries til en lavere kurs, end de er optaget til. Det kan være interessant for mange danske boligejere, og derfor ser vi det høje antal af lånetilbud til omlægninger og tillægslån, siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark.

Ejendomsmarkedet i inflationstiden: aktuelle udfordringer for ejendomsmarkedet. Konferencen afholdes den 17. november 2022.

- Boligejerne kan skifte deres nuværende fastforrentede lån ud med et nyt fastforrentet lån med en højere rente, eller de kan skifte til et variabelt forrentet lån. Den variable rente vil være lavere end den faste rente her og nu, men den variable rente kan være højere end renten på det fastforrentede lån, man kommer fra. Derudover er der risiko for, at renten kan stige og måske blive højere end renten på et fastforrentet lån. En højere rente vil medføre en højere ydelse på lånet, og det kan udhule gevinsten fra omlægningen, uddyber hun.

Det er altid en individuel vurdering, om man som boligejer kan få gavn af at omlægge sit nuværende boliglån. Som udgangspunkt er det de boligejere, der i dag har et fastforrentet realkreditlån med en lav rentekupon. I årets første måned var der omkring 400.000 boligejere, der havde et fastforrentet lån med en kuponrente på 2 procent eller mindre og en restgæld på over 1 million kr. Det tal er siden januar faldet med 28 procent. Aktuelt er der 287.000 boligejere, der har et lån med en kuponrente på 2 procent eller mindre og en restgæld på over 1 million kr.

- Om det er relevant for den enkelte boligejer, afhænger af flere faktorer, som for eksempel lånets størrelse, renten og hvor længe man forventer at blive boende i sin bolig. Bliver man boende i sin bolig i lang tid, er forudsætningen for en varig gevinst, at renten senere falder igen. Dermed kan rentebetalingen falde på et variabelt forrentet lån, eller man kan igen omlægge sit fastforrentede lån til et lån med en lavere rente. Sker det, så kan man undgå, at reduktionen i restgælden bliver spist op af en højere ydelse over tid, siger Ane Arnth Jensen.


Relaterede konferencer

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Den nye Planlov KURSUS