Endnu engang leverer Birch Ejendomme en indtjening på et 3-cifret millionbeløb før skat, som i 2019/20 er skabt over 9 måneder efter omlægning af regnskabsåret.

Birch Ejendomme har aflagt 9 måneders regnskab, som løber over en periode, hvor virksomheden har foretaget strukturelle ændringer i ejerstrukturen. Regnskabet viser en indtjening på 119 millioner kr. før skat, som ejerkredsen i Birch Ejendomme ifølge en pressemeddelelse er yderst tilfredse med. Den økonomiske udvikling indfrier ledelsens forventninger for regnskabsåret, lyder det.

Selskabets egenkapital udgør mere end 600 millioner kr., hvilket understøtter de strategiske visioner, som ejerkredsen og den daglige ledelse har for den fortsatte udvikling af selskabets aktiviteter.

"Grundet en stærk og stabil indtjenende kerneforretning fortsætter Birch Ejendomme med at investere kraftigt nye forretningsmæssige tiltag, såsom bæredygtighedscertificeringer, hvor virksomheden har et stort fokus for alle nuværende og kommende byggerier samt arbejdsprocesser. Derudover er der fortsat høj bevågenhed på befolkningsprognoser, flyttemønstre og øvrige markedstendenser, således virksomhedens byggerier rammer efterspørgslen i markedet. Det har også medført en udvidelse af det geografiske fokusområde, og i 2019 er det første spadestik på Sjælland taget med et projekt i Holbæk.

Jylland: FINANSIERING af ejendomsprojekter. Kurset afholdes den 10. november 2020.

Derudover har Birch Ejendomme oparbejdet en stærk pipeline for de kommende år, som dækker vækstbyer i hele Danmark", lyder det.

De kommende projekter rækker lige nu 2-3 år frem og danner grundlag for en forventning om et uændret til stigende byggeaktivitetsniveau hos ledelsen i Birch Ejendomme. Dertil kommer en forventning om en indtjening for det kommende år i niveauet 150-180 millioner kr. før skat.


Relaterede konferencer

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Boligudvikling i København frem til 2030

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens