Detailgiganten Biltema tager nu første spadestik til Nordens største lagervirksomhed. Formålet er at sætte fut under væksten og nå ambitionen om at fordoble antallet af varehuse i Danmark i løbet af 6 år.

Først på året generede Biltema Danmark det største overskud nogensinde, og nu sætter detailgiganten yderligere fut på væksten. 2 nye varehuse er allerede under opførelse i Danmark, men der er planer om endnu flere. Faktisk vil Biltema inden for 6 år fordoble antallet af varehuse i Danmark.

– Vi har lige leveret det bedste resultat i Danmark nogensinde, så det er klart, at vi er glade, når vi kan se frem til dobbelt så mange varehuse i Danmark i de kommende år, fortæller Jacob Borring Møller, der er direktør i Biltema Danmark.

Forberedelserne til ekspansionen er i fuld gang, og nu tages første spadestik til et nyt kæmpelager i Halmstad, hvorfra der skal sendes varer til alle varehuse i Skandinavien. Lageret forventes at stå færdigt i 2021, og med det bliver Biltema Logistics, der er Biltemas datterselskab, Nordens største lagervirksomhed.

NB! Planloven med fokus på lokalplaner og nyeste ændringer. Konferencen afholdes d. 26. november 2019.

– Det nye lager bliver 85.000 kvm, og med det vil vi samlet have et lagerområde på over 350.000 kvm. I byggeriet har vi sørget for at være så miljøvenlige som muligt, hvilket både ses i valg af byggemateriale og fremover kan det også ses i den måde, vi transporterer varer på, siger Bjarne Sandberg, administrerende direktør for Biltema Logistics.

– Vores vision er, at alle skal have råd til ordentligt udstyr til boligen og fritidsaktiviteter – uden at gå på kompromis med kvaliteten. De seneste års fremgang tyder på, at danskerne kan lide det koncept, og derfor er vi glade for at kunne udbrede det yderligere i landet. Dertil er det jo helt essentielt, at vores centrallager også i fremtiden kan præstere superskarpe leveringer.

Ifølge direktøren ligger det endnu ikke fast, hvor de nye varehuse skal placeres, men han oplyser, at byggeriet af de to førstkommende i Roskilde og Hjørring forventes at stå færdigt i henholdsvis efteråret 2019 og foråret 2020.


Relaterede konferencer

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Boligudvikling i Jylland

Stormflodssikring af by- og landområder

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS