Siden 2012 har Skyways Technics ejet en 8.000 kvm stor hangar i Billund Lufthavn. Nu har de solgt den til lufthavnen i en "sale-and-lease-back"-aftale.

Siden 2012 har Skyways Technics ejet den over 8.000 kvm store hangar i Billund Lufthavn, hvori de reparerer og vedligeholder fly. Deres kernekompetencer er flyvedligeholdelse og salg af flyreservedele, og med faciliteter i blandt andet Kuala Lumpur, Dubai og Miami så Skyways Technics en mulighed i Billund Lufthavns startegiske ambition om udviklingen af en Airport City, hvor de kunne sælge deres facilitet og i stedet fokusere og investere i, hvad netop de er bedst til.

– Billund Lufthavns strategi passede rigtig godt til os. Siden deres vækstpræsentation i 2020 har vi haft en yderst konstruktiv dialog og forhandling med lufthavnen, der ledte frem til et salg og lease back af vores hangarfacilitet i Billund Lufthavn, fortæller Benjamin Nielsen, administrerende direktør Skyways Technics.

Jan Hessellund byder de nye lejere hjertelig velkommen og lader invitationen til andre stå åben.

Billund de store projekter. Konferencen afholdes den 12. oktober 2021.

– Vi er meget stolte over at have Skyways Technics i Billund Lufthavn, nu som lejer. Det er dejligt, at vi kan understøtte deres udvikling på den her måde, og de kan understøtte vores ambition. Vi har allerede flere dialoger både inden for logistik og General Aviation, som vi på længere sigt skal til at bygge for. Men vi er åbne for henvendelser, hvis man finder det interessant at udvikle forretning i Billund Lufthavn, afslutter Jan Hessellund.

Billund Lufthavn præsenterede i marts 2020 deres vækststrategi frem mod 2040, hvori det fremgik, at området omkring lufthavnen skulle udvikles til en "Airport City" med konferencehoteller, kontorhoteller og bygninger til luftfartsrelaterede virksomheder. Ifølge Jan Hessellund spiller købet af hangaren godt sammen med den strategi.

– Visionen om Airport City bygger på den store interesse, der er i at flytte lager, virksomhed eller kontorplads ud til lufthavnen, hvor der er hurtig adgang til resten af verden. Airport City er et kendt fænomen ved internationale lufthavne, hvor virksomheder kan leje bygninger, kontorpladser, hangarer eller andet, der passer til virksomhedens opgaver. Og ved at leje faciliteterne, kan de fokusere på, hvad de er bedst til, siger Jan Hessellund.


Relaterede konferencer

Ungdomsboliger på et modent marked

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Fremtidens betonbyggeri

Boligudvikling i København frem til 2030

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Ny udbudslov KURSUS