Den kobberbeklædte undervisningsbygning, Business Innovation Hub på Isenberg School of Management, danner en fleksibel ramme for en ny innovationsafdeling på et af USA's førende universiteter.

Den nye Business Innovation Hub på Isenberg School of Management har udvidet med 6.500 kvm for at imødekomme universitetets fremtidige vækst med faciliteter til over 150 lærere og 5.000 studerende. BIG og den lokale arkitekt Goody Clancy blev hyret til at renovere og tegne en moderne og fleksibel undervisningsbygning til samarbejde og læring tilbage i 2015.

- Som et internationalt erhvervsuniversitet i USA vil vi gerne tilbyde vores studerende og personale et inspirerende miljø, der fremmer kreativitet, kommunikation, innovation og samarbejde – et fysisk sted, som er tegnet til at uddanne og forberede vores studerende til en karriere i det 21. århundrede. Vores nye Business Innovation Hub afspejler bestemt denne fremtidsvision, siger Tom Moliterno, Interim Dean, Isenberg School of Management.

NB! Fredede og bevaringsværdige bygninger - regler, løsninge og tilskud. Konferencen afholdes d. 28. maj 2019.

Business Innovation Hub ligger i direkte forlængelse af universitetets eksisterende bygning fra 1964. Huset udvides med en bred halvcirkel, der kobler sig tilbage på hovedbygningen med henblik på at bevare forbindelserne mellem den nye tilbygning og det eksisterende byggeri.

Universitetets studerende bliver mødt af et trekantet indgangsparti af glas og en kobberbeklædt façade, der i sit udtryk minder om faldende dominobrikker. Facaden består af vertikale elementer, som hælder gradvist og skaber en blød geometrisk bue.

Facaden på Isenbergs Business Innovation Hub er beklædt med kobber, der skal efterlade bygningen med en patinering i årenes løb. Kobberfacader har en lang levetid, er i høj bæredygtig kvalitet og lette at vedligeholde, hvilket skalm understøtte universitets ønske om at opnå LEED Silver certificering. 


Relaterede konferencer

Ny udbudslov KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Fremtidens betonbyggeri

Boligudvikling i København frem til 2030

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Stormflodssikring af by- og landområder

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse