Barfoed Group sætter gang i et projekt med 247 senior- og studieboliger samt 2 erhvervslejemål på Munkebjerg Park i Odense M til en værdi af mere end 400 millioner kr. til egen portefølje.

Sammen med borgmester i Odense Kommine,  Peter Rahbæk Juel (S) og by- og kulturrådmand Jane Jegind (V) tog Barfoed Group tog den 27. februar 2020 første spadestik til endnu en stor udvidelse af Munkebjerg Park. Barfoed Group bygger yderligere 247 lejeboliger i et projekt, som desuden får 2 erhvervslejemål i stueplan med facade mod alléen og parkområdet. Juul & Frost har tegnet projektet med Klaus Nielsen A/S. 

Der bygges både studie- og seniorboliger, men byggeriet opdeles i opgange separat med seniorboliger i 2 store enheder, mens studieboligerne centreres og starter ved bytorvet og ned mod fredskoven på i alt 4 store enheder. Centralt i byggeriet bygges M-Tower op i 10 etager.

- Vi bygger nu 247 boliger til unge og seniorer, og vi glæder os til at komme i gang med næste etape, som vi også vil bygge i høj kvalitet. Det er med de nye boliger i fremtiden muligt at servicere alle typer lejere, da vi har mange forskellige størrelser lige fra den 1 værelses studiebolig til de store penthouselejligheder med gaspejse, så der er noget til alle, siger koncerndirektør i Barfoed Group,
Frederik Barfoed, i en pressemeddelelse.

Seniorboliger og seniorkollektiver - ideer, udvikling og byggeri. Konferencen afholdes d. 28. april 2020.

- Vi har fået meget positiv respons på, at vi bygger med gode materialer kombineret med spændende arkitektur. Så mærker de nye beboere også bygherrens passion i byggeriet. Jeg er meget stolt af det, vi har bygget, og glæden ved at skabe en ny bydel bliver endnu mere fuldendt, når vi også får Munkebjerg Business Park integreret i området. Vi får på den måde skabt arbejdspladser i nærområdet, en flot dagligvarebutik og nu også træningscenter og børnehave/vuggestue – det bliver rigtig godt, slår han fast.

Munkebjerg Park opføres til egen portefølje, og Barfoed Group står selv for udlejningen af alle lejemål. Byggeriet får grønne tage, solceller, store altaner til alle boliger, og seniorboligerne får adgang til et orangeri på taget, udendørskøkken og mulighed for fællesskab i nærmiljøet blot for at nævne nogle af detaljerne.

Stueplan i den forreste del og M-Tower indrettes cirka 1.050 kvm til træningscenteret Claus Sloth (claussloth.dk), der nu åbner en afdeling mere i Odense. Den resterende del af erhvervsarealet er under udlejning til børnehave/vuggestue og forventes afsluttet inden for kort tid.

Etapen består samlet af 17.387 kvm bolig og erhverv samt 5.430 kvm underjordisk parkeringsanlæg, som beboerne får direkte adgang til via elevator. Barfoed Group er netop ved at afslutte opførelsen af 145 boliger med blandt andet køkkener fra Designa, Miele hårde/hvidevarer, Bang & Olufsen lyd. Interessen for disse boliger har ifølge koncernen været meget stor, og byggeriet forventes fuldt udlejet sammen med færdiggørelsen og afslutningen af etapen. Munkebjerg Business Park er ligeledes under opførelse og fuldt udlejet til Nykredit, PwC, Totalkredit, Lidl og Erhvervshus Fyn, der alle flytter ind i businessparken 1. juni 2020.

Hele Munkebjerg Park vil i fremtiden bestå af i alt cirka 60.000 kvm boliger og 15.000 kvm erhverv, men kun med en bebyggelsesprocent på 60.

Boligerne fordeler sig i denne netop igangsatte etape således:


Relaterede konferencer

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Boligudvikling i Jylland

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Den nye Planlov KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Aalborgs massive udviklingsprojekter