Byggeriet af det 24.000 kvm store Z-Huset på havnen i Aarhus har ligget stille siden 2009, men nu er der atter udsigt til aktivitet på byggepladsen. Byggeriet genoptages efter planen i oktober 2014.

Parkeringskælderen til Z-Huset i Aarhus er anlagt, men siden 2009 har der ikke været byggeaktivitet på grunden, hvor der skal opføres 12.000 kvm boliger og 12.000 kvm erhverv. Nu er A. Enggaard ifølge Jyllands-Posten gået ind i projektet med et anlægsbudget på 900 millioner kr.

- Vi glæder os utroligt meget til endelig at komme i gang med byggeriet af Z-Huset og ikke mindst til at bidrage til en løsning af et for Aarhus vigtigt projekt, siger direktør Asger Enggaard fra A. Enggaard til Jyllands-Posten.

NB! Byens Ejendom afholder konferencen: Campusbyggeri for 6 milliarder i Aarhus og Aalborg. Konferencen afholdes d. 3. september 2014.

Selskabet bag Z-huset, Søgaard Ejendomme præsenterede i marts 2014 et underskud på 121 milioner kr. og en negativ egenkapital, hvilket satte projektet i bero, men nu kan Johnny Bihl, direktør i Z-huset, glæde sig over udsigten til, at byggeriet kan stå færdig i marts 2016.

- Det er med stor glæde og tilfredshed, at vi nu kan meddele, at vi går i gang med byggeriet af Z-huset. Vi har igennem længere tid haft dialog kommunen og entreprenører omkring det, siger han til avisen.

Det 4 til 6 etager høje Z-Huset kommet til at rumme 142 lejligheder, som størrelsesmæssigt varierer fra 67 til 240 kvm. En del af lejlighederne er allerede solgt. Z-Huset er oprindelig tegnet af Dorte Mandrup Arkitekter og er efterfølgende bearbejdet af Sahl Arkitekter.


Relaterede konferencer

Ny udbudslov KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Boligudvikling i Jylland

Den nye Planlov KURSUS