ATP Ejendomme har købt 5 erhvervsejendomme på ialt 21.500 kvm af selskabet Carlsberg Byen.

ATP Ejendomme køber for første gang op i Carlsberg Byen, hvor selskabet overtager 5 erhvervsejendomme fra udviklingsselskabet Carlsberg Byen, der ejes af Carlsberg, PFA, Topdanmark og PenSam.

De 5 ejendommene er alle bygget årene 2021-2022 og består udelukkende af ejendomme til erhvervsudlejning. Ifølge Jens Nyhus, administrerende direktør i Udviklingsselskabet Carlsberg Byen, rummer ejendommene både kontorer, F&B- og retailenheder.

- En del af ejendommene er allerede lejet ud til gode, solide lejere, og vi ser frem til et godt samarbejde med ATP Ejendomme omkring udlejning af de få resterende arealer, udtaler han.

Ferieprojekter, sommerhuse og udvikling af campingpladser. Konferencen afholdes den 8. september 2022.

Ifølge investeringsdirektør André Scharf fra ATP Ejendomme gjorde ejendommenes beliggenhed dem oplagte for pensionskassen.

- Investeringen giver ATP Ejendomme stor mulighed for at indtage en langsigtet position i et vækstområde, og vi betragter disse ejendomme som en oplagt tilføjelse til ATP Ejendommes i forvejen stærke kontorportefølje, siger han.

Carlsberg Byen er 80 procent færdig, mens den sidste del forventes færdig ved udgangen af 2024.

For nylig meldte selskabet bag udviklingsområdet ud, at alle 172 lejligheder i det 120 meter høje Pasteurs Tårn er solgt. Når Københavns nye bykvarter står færdig, vil det blandt andet rumme en familie på 9 tårne, og 4 af tårnene er allerede udsolgt.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i Jylland

Den nye Planlov KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Fremtidens betonbyggeri

Boligudvikling i København frem til 2030

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter