Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S er indgået totalentrepriseaftale med Arpe & Kjeldsholm om opførslen af 357 boliger fordelt på to længehuse, en karré og kvarterets næstsidste tårn.

Byggeriet på den gamle bryggerigrund er i rivende udvikling, og Carlsberg Byen går nu ind i sidste udviklingsfase af det historiske område. Således er Udviklingsselskabet Carlsberg Byen og Arpe & Kjeldsholm indgået totalentrepriseaftale på nogle af kvarterets sidste byggerier: Længehusene Brandstrup Hus og Albertina Hus, karréen Stilling Hus samt det 100 meter høje Høffdings Tårn.

De mere end 72.300 kvm i hjertet af Carlsberg Byen, langs ikoniske Ny Carlsberg Vej, bliver et mix af boliger og erhverv, hvor stueetagen er dedikeret til caféer, restauranter og detail for at sikre liv i gadeplan, mens de øvrige etager bliver boliger i alle størrelser. Herunder kommer 13.500 kvm kontorer samt 2-etagers p-kælder. Byggeriet står færdigt ved udgangen af 2024, hvor det øvrige Carlsberg Byen også ca. forventer sin færdiggørelse.

”Vi er utroligt stolte af at blive valgt til endnu et projekt i Carlsberg Byen, og vi glæder os til at opføre et kvalitetsbyggeri, der lever op til både kvarterets historiske betydning og ambitionerne for området,” siger administrerende direktør, Tim Kjeldsholm, fra Arpe & Kjeldsholm.

Stilling Hus, Brandstrup Hus og Høffdings Hus vil desuden omkranse et af Carlsberg Byens 25 kommende byrum, Kedelpladsen, som med spisestedernes udeservering og grønne træer bliver et samlingspunkt med invitation til ophold og urbant byliv for både beboere og besøgende.

Arkitektonisk tager byggeriet inspiration i karaktertrækkene fra de historiske bygninger på området og har  ærligt fokus på detaljer og spil mellem lys og skygge. Karréen og længehusene vil bestå af ni byhuse med teglsten i brunlige og rødlige nuancer med grønne detaljer, mens Høffdings Tårn med 29 etager vil fremstå som en del af kvarterets familie af tårne i et varieret udtryk med altaner og karnapper.

Det er ikke første gang, at Arpe & Kjeldsholm skal bygge i Carlsberg Byen: Entreprenørvirksomheden er allerede velkendt på området, hvor de tidligere bl.a. har opført populære projekter som Krøyer Hus, Winge Hus og det udsolgte Tuxens Tårn.

”Vi glæder os over at indgå endnu en totalentrepriseaftale med Arpe & Kjeldsholm og til et stærkt samarbejde på tværs af flere velkendte partnere: Hennings Larsen Architects, Rambøll, Werk Arkitekter og Mølbak,” siger adm. direktør, Jens Nyhus, fra Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S glæder sig også over samarbejdet.


Relaterede konferencer

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Boligudvikling i Jylland

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Ungdomsboliger på et modent marked

Stormflodssikring af by- og landområder

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder