Arne Andersen, Vrå nåede sidste år en omsætning på 571 millioner kr., og selskabet fik et overskud efter skat på godt 35 millioner kr., hvilket er 42 procent mere end i 2016. Ubebyggede arealer og ejendomme er blevet solgt i løbet af 2017.

Arne Andersen, Vrå har i løbet af 2017 solgt ud af ubebyggede arealer og ejendomme med henblik på at etablere sig som som et rendyrket byggeselskab. Det skriver Nordjyske.

- Balancens sammensætning er hermed tilpasset virksomhedens formål som rendyrket entreprenørvirksomhed, siger administrerende direktør Erik Pedersen fra Arne Andersen, Vrå til avisen.

Han påpeger, at omsætningen på total- og hovedentrepriser er vokset i 2017, men også erhvervsbyggerier og landbrugsbyggeri har udviklet sig positivt. Og ordrebogen for 2018 ser ifølge Erik Pedersen yderst fornuftig ud.

Egenkapitalen i selskabet var ved årsskiftet 2017/2018 på 41 millioner kr., hvilket er mindre end ved årsskiftet før og svarer til en soliditet på 22 procent mod 34 procent ved udgangen af 2016.

NB! Aalborg: De store projekter. Konferencen afholdes d. 19. april 2018.

Arne Andersen, Vrå er ejet af Arne Andersen og Leif Holmgård Nielsen, som i regnskabsårene 2016 og 2017 trukket i alt 59 millioner kr. ud af byggeselskabet som aktieudbytter.

Arne Andersen Vrå er blandt andet totalentreprenør på den nyligt igangsatte opførelse af 427 boliger i Sofiendal Enge mellem Gl. Hasseris og Skalborg. PenSam er bygherre på projektet, der er tegnet af Krogh Arkitektur i samarbejde med ingeniørfirmaet Frandsen & Søndergaard.

Boligerne opføres syd for boligområdet Hasseris Enge og kommer til at bestå af rækkehuse og lejligheder i størrelser fra 90 til 140 kvm. 1. etape af byggeriet blev igangsat i januar 2018 og forventes klar til indflytning i løbet af sommeren 2019, mens det samlede projekt ventes færdigopført i slutningen af 2020.

Derudover opfører selskabet blandt andet Sea Tower med 36 almene boliger og 13 ejerboliger i Frederikshavn for Boligselskabet Nordjylland og selskabet Beach House.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Fremtidens betonbyggeri

Boligudvikling i Jylland

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Ungdomsboliger på et modent marked

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030