Arkitema er udpeget til at lave masterplanen for Søkvarteret - den østlige del af NærHeden i Hedehusene. Det nye kvarter kommer til at rumme 160.000 kvm boligbebyggelse, der skal udformes med naturen i centrum og fokus på de eksisterende søer. Projektet blev endeligt godkendt af Høje Taastrup Kommune tirsdag den 1. december 2020.

Da Høje Taastrup Kommunes Plan- og Miljøudvalg tirsdag den 1. december 2020 godkendte den overordnede masterplan for Søkvarteret, betød det samtidig startskuddet til udviklingen af den sidste store del af kommunens ambitiøse nye bydel NærHeden. Dermed kan udvikleren FB Gruppen, gå i gang med at konkretisere planerene for området, hvor Arkitema står for udviklingen af masterplanen.

Tilbage i 2014 udviklede Arkitema den oprindelige masterplan for Nærheden, en plan der senere vandt international hæder, og nu får virksomheden så mulighed for at slutte cirklen. Søkvarteret kommer til at bestå af 2 hovedelementer; dels ”Søruten” – en ”blå/grøn” forbindelse, der går gennem området, og dels en konsekvent holdning til bygnings- og byrumsstrukturen, der sikrer et varieret udbud af boligtyper og uderum.

- Søkvarteret er et virkeligt spændende område, hvor vi får mulighed for at bringe naturen i spil for rigtig mange kommende beboere. Det har været ambitionen, at så mange som muligt, skal bo med direkte adgang til naturen. NærHedens særlige blanding af bygningstypologier skal forstærkes og videreudvikles i Søkvarteret, der kommer til at opleves som en levende og varieret bydel. Det bliver særligt udtalt i den del af bebyggelsen vi kalder "NærHeden Signatur", forklarer Partner i Arkitema, Anders Halgren.

Plejeboliger til 10 milliarder. Konferencen afholdes den 15. april 2021.

I Søkvarteret er fællesskaberne helt i centrum, hvor disse skal være attraktive og nemme at vælge til. Derfor vil masterplanen arbejde med nogle generelle fællesskabsstyrkende elementer, der spredes ud over hele kvarteret.

- Allerede da Arkitema lavede den overordnede masterplan for NærHeden var fællesskab i fokus, og det er nogle af de oprindelige tanker vi tager med ind i denne opgave. Fællesskaber har en nøglerolle i skabelsen af et nyt kvarter både i forhold til bæredygtighed og i forhold til tilhørsforhold og naboskab, fortæller Anders Halgren.

Arkitema er arkitektrådgiver på masterplanen, som i foråret blev vundet i parallelopdrag mod Årstiderne og Tredje Natur. FB Gruppen forventer at gå i gang med at bygge i sensommeren 2021, og hele NærHeden forventes færdigudviklet i 2028.

 


Relaterede konferencer

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Ungdomsboliger på et modent marked